Folketeatrets morsomme teaterforestilling – Nu kan du få oplevelsen i Jyllinge d. 11 november 2023.
Damen med de blå tænder fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af livsvidner til damen med de blå tænders intense og kompromisløse færd som frontkæmper og sandhedssigerske i årtier. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren. Ved sin side har damen sin tjenende åndsfælle, der – ud over at agere mundskænk og middagspianist – netop har oprettet en profil på Elitedaters.
Sammen kæmper de sig gennem middagen i forsøget på at forstå, hvad der gik galt, og hvorfor det, vi plejer (the same procedure) ikke længere virker.
Aftenen bliver, til stor irritation for ejendommens lydfølsomme persongalleri, højlydt, humørfyldt og våd. I en tsunami af rødvin reflekterer damen og hendes prygelknabe over livets store spørgsmål. Fra børn og fulde folk skal man som bekendt høre sandheden, og intet er for stort eller for småt til at komme på bordet, når damen med de blå tænder inviterer til rund fødselsdag.
Damen med de blå tænder er skrevet af Lotte Svendsen og instrueres af Christoffer Berdal. Scenografien er skabt af Marianne Nilsson, og foruden Mette Horn og Torben Steno medvirker Christiane Bjørg Nilsen og Sophie-Marie Jeppesen.
Kom og få en hyggelig eftermiddag med et godt grin.
Billetter købes online på gtm.billetexpressen.dk eller tlf. 40 71 11 75 eller mail: billetter@teater-musik.dk