Lørdag den 30. september mødtes et veloplagt borgerting til en workshop med faglige indlæg og drøftelser om tiltag, der kan bidrage til at gøre Roskilde Kommune CO2-neutral.

Pressefoto Roskilde Kommune

Borgertinget består af 36 borgere, der er repræsentative for borgerne i kommunen. Borgertinget skal mødes fire gange i løbet af efteråret, og komme med anbefalinger til byrådet.

Roskilde Kommune har et ambitiøst klimamål om at være CO2-neutral senest i 2040. Det kræver at der bliver sat initiativer i gang på en række forskellige områder som fx varmeforsyning, landbrugsarealer og transport. For at sikre borgernes input til klimaindsatsen, har byrådet inviteret borgerne i Roskilde Kommune til at være en del af et borgerting, der skal arbejde med indsatser på transportområdet.

Eksperter fra RUC, Rådet for Grønomstilling og Concito klædte borgertinget på, så der var fælles forståelse for de udfordringer, der er på transportområdet. Det handlede bl.a. om hvordan kommunen kan styrke cykling, fremme elbiler og mindske unødvendig kørsel.

Efterfølgende tog borgertinget hul på snakken om, hvordan kommunen konkret kan nedbringe CO2-udledningen på transportområdet.

Borgertinget mødes yderligere to gange i oktober. Byrådet modtager borgertingets anbefalinger den 22. november.

Læs her.