Roskilde Domkirke har fået en ny guidebog, der blandt andet skal hjælpe med at styrke formidlingen af danmarkshistoriens dronninger.
Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på.
Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.