Sognepræst Ane LaBranche holder studieorlov frem til oktober, og i hendes fravær er Roskilde Domsogn glade for at kunne byde velkommen til cand.theol. Daniel Kjer som vil fungere som vikarierende sognepræst til og med september.
Daniel Kjer har tidligere vikarieret i en anden Domkirke, Vor Frue Kirke i København. Daniels kontaktoplysninger findes på Roskilde Domkirkes hjemmeside.
Første mulighed for at møde Daniel Kjer i Domkirken var i dag til onsdagsrefleksion. På søndag prædiker han til aftengudstjenesten kl. 17.00. Vi ønsker Daniel hjerteligt velkommen til Roskilde Domkirke!