MODERNE FOLKEMUSIK TIL SOMMERENS FØRSTE BYPARKSKONCERT

Der er lagt op til sommerstemning af den fineste slags, når Gimle og Roskilde Kommune inviterer til gratiskoncerter under åben himmel i Byparken, hver tirsdag i juli. Til sommerens første Byparkskoncert kan du opleve Dreamers’ Circus og Lucky Lo. Sommerens første Byparkskoncert handler om egnens rige folkemusiktraditioner. Her overlader vi Byparken til Roskildes Stadsmusikanter fra Dreamers’ Circus, der giver deres velspillede bud på moderne, nordisk folkemusik.

DREAMERS’ CIRCUS
Er der et mere ambitiøst og opfindsomt akustisk band i den nordiske musikalske sfære end Dreamers’ Circus? Trioen blev dannet efter en live jam session i København for mere end ti år siden, og den talentfulde trios sound er baseret på virtuos og brændende musikalsk evne på tværs af en række instrumenter herunder violin, harmonika, klaver og cittern.

De udforsker utrætteligt nye udfordringer både for sig selv og deres publikum, og Dreamers’ Circus trækker på deres solide baggrunde i traditionel og rootsmusik til at præsentere en genre-udvidende sammensmeltning af folkemusikkens følsomhed, jazzens improvisation og den klassiske musiks kompleksitet, der udtrykkes gennem en åbenhed overfor populære musikalske indflydelser. Resultatet er en musik, der afgjort er moderne samt rytmisk og melodisk fængslende.

Pianisten og harmonikaspilleren Nikolaj Busk har en baggrund i folkemusik, men hans evne til at optræde og arrangere har gjort ham stærkt efterspurgt også indenfor popmusik og jazz. Violinisten Rune Tonsgaard Sørensen voksede ganske vist op i en familie, der elskede folkemusk, men viste sig at være fænomenalt talentfuld indenfor klassisk musik, og allerede da han var i starten af tyverne, var han koncertmester for Copenhagen Phil. Svenskfødte Ale Carr kommer også fra en folkemusik-familie, og hans rytmiske citternspil understøtter bandets generelle sound.

Siden de blev dannet har de stadfæstet sig selv blandt Danmarks førende ensembler, hvilket fremgår af deres nylige anerkendelse fra Statens Kunstfond som ”Special Ensemble”. Et travlt turnéprogram i Europa, USA og Japan har vist Dreamers’ Circus fremtræde som internationale musiske ambassadører for nordisk og dansk musik.

En koncert med Dreamers’ Circus er din chance til at fange et band, hvis optræden afspejler de elementer, der antydes af navnet – magi, leg, akrobatisk kreativitet, sjov, færdigheder og fantasi. Lyt til Dreamers’ Circus her.

LUCKY LO
Lucky Lo, den svenske multi-instrumentalist og sangskriver Lo Ersare’s alt-pop pseudonym, er som et spil hinkesten. Og ligesom lejens mangefarvede ruder af kridt, afdækker Lo og hendes band nyt land og emner af både lyse og mørke nuancer, imens Lo Ersares inderlige contra-alt vokal altid skinner igennem. Musikken springer mellem det velkendte og det finurlige; det groovy og det uventede.

Lyden er et en kombination af Los finurlige sangskrivning og nærvær, sammen med fire enestående og lejesyge musikere; Casper Henning Hansen (Moi Caprice, Choir of Young Believers), Mads Nørgaard (The Nest, Orgelheimers), Malte Nordtorp Pedersen (Knægt) og Ida Urd (Tårn, Hôy La).

For den ihærdige lytter er Lucky Los musik både frodig, farverig og overraskende. For den dansende lytter vil musikken være groovy, funky og glædesfuld. Og for dem der lytter efter personlige forbindelser, er musikken følsom, ærlig og oprigtig. Lucky Lo’s debutalbum ’Supercarry’ er en helt enestående og anmelderrost alt-pop støbning udgivet via Tambourhinoceros. Lyt til Lucky Lo her.

PRAKTISK INFO
Tirsdag d. 4. juli i Roskilde Bypark
Musikken starter kl. 19.30.
Fri entré – Alle er velkommen

Læs mere om tider, beliggenhed, parkering, handicap forhold m.m. her.

Byparkskoncerterne arrangeres af Roskilde Kommune og Gimle.