Kropsterapi er en holistisk behandling med afsæt i kroppen. Krop, tanker og følelser hænger sammen, og derfor vil du gennem kropsterapi opleve både kropslige og mentale forbedringer. Følelser kan f.eks. manifestere sig som spændinger i kroppen. Ved at løse op for kroppens spændinger, kan du bedre mærke følelser, så de kan bearbejdes.

I behandlingen bruges flere forskellige metoder; pulserende massage, meridianmassage, akupressur, zoneterapi, ledfrigørelser, åndedrætsteknikker og samtale. Og hos Krop & Healing kombineres kropsterapi med healing, som fremskynder balance og ro til kroppen. Klinikkens klienter kommer fra hele Sjælland, heraf mange fra Roskilde. 

”Det er fantastisk at kunne hjælpe andre mennesker til at få en bedre hverdag,” siger indehaver Michael Gross, der via de forskellige teknikker kan tilpasse behandlingen til den enkeltes behov. Uanset om du lider af stress, angst, traumer, gigt, rygproblemer, sportsskader eller søvnproblemer, kan du få gavn af et forløb hos Krop & Healing.

”Behandlingen tager udgangspunkt i DIG, lige der hvor du er,” understreger Michael. 

Reiki virker
Michael Gross er uddannet kropsterapeut fra DBT som er Danish Body Therapy. Derudover har han gennemført Reiki Healing 1,2 og 3. Mange er skeptiske, når man siger healing, men Michaels erfaring er at det virker.

”Målet er at få kroppen i balance, så den kan heale sig selv. Da vi alle er forskellige, vil Reiki opleves forskelligt, men efter 3-4 behandlinger, kan man begynde at mærke en forskel,” forklarer han.

Massageordning
Krop & Healing tilbyder også firmamassage til store og små virksomheder, offentlige institutioner.

En massageordning er en investering i medarbejdernes helbred. Den er både effektiv som forebyggelse, og til behandling af bl.a. stress, spændingshovedpine, ømme skuldre, hold i nakke , smerte i skulder, lænd, ryg, musearm samt generel smertelindring.

Læs mere her og læs også hvad klienterne siger…

Foto: Krop & Healing