Den 8. maj udløber fristen for at melde til sin bank, hvis man ejer en del af de i alt 18 mio. kr., som Skattestyrelsen gennem snart et år har efterlyst i Statstidende. Henvender ejerne af enten en af 1900 konti eller 160 depoter sig ikke senest den 8. maj bliver pengene inddraget af staten.
Det er ved at være sidste chance for ejerne af i alt godt 18. mio. kr. til at give sig til kende over for deres banker. Mandag den 8. maj 2023 udløber den lovpligtige efterlysning i Statstidende, hvor Skattestyrelsen det seneste år har efterlyst ejerne af ca. 1.900 konti og 160 depoter. Efterlysningen sker på baggrund af information fra 22 danske banker i hele landet, der som del af deres indberetningspligt til Skattestyrelsen har meddelt, at de ikke har de nødvendige identifikationsoplysninger på ejerne af de nu efterlyste konti og depoter.
– Det er sjældent, at vi i Skattestyrelsen ligefrem må efterlyse borgere, der måske har glemt, at de har en konto eller et depot i en dansk bank. Men det gør vi altså nu i ønsket om at skabe opmærksomhed om de uidentificerede konti og depoter, så ejerne af dem ikke risikerer at miste deres indeståender. Så er man blandt dem, vi lige nu efterlyser i Statstidende, skal man se at få fat på sin bank i en fart, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Michael Medom Hansen.
Se efterlysningen i Statstidende.
Alle konti og depoter i danske banker skal have tilknyttet en ejer, der kan identificeres ud fra navn, adresse, CVR-nummer eller lignende.
Hvis det ikke er muligt, er det bankens opgave at forsøge at finde frem til de pågældende ejere og ellers spærre uidentificerede konti eller depoter. Når der er gået et år, uden at ejerne har reageret på spærringen, videregiver bankerne oplysningerne til Skattestyrelsen, der så efterlyser borgeren i Statstidende i endnu et år. Hvis ejerne derefter fortsat ikke har kontaktet deres bank i løbet af de to år, kontoen og depotet har været spærret, inddrager Skattestyrelsen de indestående beløb og realiserer indholdet af depoterne på vegne af staten.
En enkelt konto med et indestående på 1,2 mio. kr.
Ud af de 1.900 konti er der 18 konti imellem, der hver har indeståender på over 100.000 kr. – og en enkelt konto har et indestående på 1,2 millioner kr. Hertil kommer godt 160 depoter, hvis endelige værdi opgøres ved et salg.
Erfaringer fra de tidligere efterlysninger viser, at der typisk er tale om, at ejerne er flyttet til udlandet og har glemt at informere deres bank om deres nye adresse eller givet mangelfulde oplysninger, så deres bank ikke har kunne få kontakt til dem. I andre tilfælde kan der også være tale om kunder, der ikke er vendt tilbage med de nødvendige oplysninger efter oprettelsen af en konto.
– Der er nogle store beløb imellem, og jeg håber, at vi nu får vakt noget interesse, så folk løber listen igennem. Og så er det samtidig en god påmindelse om, hvor vigtigt det er, at man giver sin bank alle de nødvendige oplysninger, når man opretter en konto eller et depot, siger Michael Medom Hansen.
Borgere, der først henvender sig efter et indestående på en uidentificeret konto eller depot er blevet inddraget af staten, vil normalt ikke have mulighed for at få beløbet refunderet.
Skattestyrelsen har flere gange før bragt denne type efterlysning i Statstidende, senest i 2018, hvor det drejede sig om godt 2.200 konti med i alt 18,5 mio. kr. Her henvendte ejerne af ca. 1.300 konti sig til deres banker og sikrede sig deres indeståender for godt 8,5 mio. kr. De resterende 10 mio. kr. blev inddraget af staten.
Skattestyrelsen vil hvert år efterlyse konti og depoter, hvor banken ikke har de nødvendige identifikationsoplysninger på ejerne. Det er vigtigt, at borgeren sørger for altid at give sin bank de aktuelle og nødvendige identifikationsoplysninger, så ejerne ikke risikerer, at deres konto eller depot bliver inddraget.
