Restaurant Bondestuen
Bygaden 51
4040 Jyllinge
46 78 91 22
bondestuen51@gmail.com

Følg Restaurant Bondestuen på Facebook 

Velkommen til Restaurant Bondestuen
Vi kender det alle sammen, det er altid spændende at besøge et spisested, som man kun har hørt godt om. Der er naturligvis forskel på, om det er sulten alene, der gør, at man går ind og skal have noget at spise, eller om du går efter en totaloplevelse, hvor aftenen går op i en større helhed.

Det er i orden at være kræsen og stille krav til sådan en helhedsoplevelse. Der er jo en del, der skal spille sammen for at have følelsen af ”fem stjerner”. Det første, man bemærker ved ankomsten til en restaurant, er omgivelserne og stedets atmosfære. Er der pænt og velholdt og føler man sig budt velkommen, allerede før man går ind at hoveddøren?

Sådan et sted er Restaurant Bondestuen i Jyllinge. Uanset om du kommer langvejs fra, har været nede og runde lystbådehavnen eller på indkøb i Jyllingecentret nogle få gader fra restauranten, udstråler Bondestuens omgivelser hygge, samtidig med at det er let at komme af med bilen, da der er egen parkeringsplads.

Før vi går ind i restauranten, kan man tænke over den rivende udvikling, som Jyllinge har oplevet igennem årene. Det har hjemmefra været interessant at undersøge, hvorfor en charmerende restaurant i Jyllinge lige hedder Bondestuen. Heldigvis kommer Internettet os til hjælp, for her kan et gammelt fotografi vise os, at dér hvor Bondestuen ligger nu stort set midt i den levende provinsby, var den i gamle dage placeret ud til vidtstrakte marker. Så navnet er netop bevaret, fordi historien i området har haft tæt tilknytning til det landbrug, som omkransede det. Men vil besøget også kulinarisk afspejle Bondestuens gode ry og de fine anmeldelser, der taler om, at vi skal besøge et moderne spisested?

Lækre italienske og danske retter
Velkomsten er præget af smil og imødekommenhed. Der bliver hurtigt fundet et bord, hvor vi kunne sidde for os selv, selvom der var mange spisende gæster i restauranten.

Menukortet havde vi studeret hjemmefra, da Bondestuens hjemmeside giver én et godt overblik over de mange forskellige muligheder både indenfor det traditionelle danske og også det italienske køkken. Det er en stor hjælp, at hjemmesiden også præsenterer billedserier, som viser både stemningen og anretningen af retterne.

Det er også værd at overveje om ikke familiens næste store festlighed skal afholdes i Bondestuen. I selskabslokalerne i Jyllinge er der nemlig rig mulighed for at fejre den store dag, både hvis der er tale om en mindre fejring, eller hvis din virksomhed vil glæde hele personalet.

God betjening
Madens kvalitet levede på enhver måde op til de kræsne ganer, som kunne nyde både den velsmagende forret og en overdådig hovedret med tilhørende kvalitetsvine. Og alt blev serveret på varme tallerkener med et smil, hvor glæden ved at spise en veltillavet ret jo naturligvis bliver speciel, når personalet viser overskud og også serverer en hyggelig bemærkning, selvom der er travlt i restauranten.

Efter et par hyggelige timer i Restaurant Bondestuen blev det aftalt, at næste besøg bliver en af de dage, hvor der også stegt flæsk med persillesovs på menuen!

Et godt råd: Ring eller skriv til restauranten i forvejen, for der er ofte travlt, så bordbestilling er en vældig god idé.

Kunderne siger
Smager fantastisk, har spist der flere gange og maden smager lige godt hver gang. Personalet er altid gode til at høre om man mangler noget eller om man kan lide maden. Helt vidunderligt sted – Mikkel

Verdensklasse mad og betjening. Super lækker mad og altid verdensklasse betjening – Michael

En hyggelig aften. Vi sad ude på terrassen, og det var hyggeligt. Maden var lækker. Man skal ikke forvente gourmet, men det er veltilberedt og så smager det godt. Alt dette til rimelige priser. Et sted, vi helt sikkert gerne vil besøge igen – Louise

 

sølvpartner