Tag børnene med til en forrygende familieforestilling om verdens stærkeste pige.
Roskilde Teater præsenterer Astrid Lindgrens udødelige klassiker, som får nyt liv i Folketeatrets store familieforestilling. De kendte, skønne melodier fra tv-serien fra 1968 er selvfølgelig med: »Her kommer Pippi Langstrømpe, Tjolahop tjolahej tjolahopsasa, her kommer Pippi Langstrømpe, her kommer faktisk jeg«.
Sådan gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Hun bliver straks gode venner med de artige nabobørn, Tommy og Annika, og Pippi lærer dem at man ikke skal lade sig begrænse – for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det!
Denne version af Pippi Langstrømpe er sjov og livlig, men også med et lille strejf af alvor, der ikke skjuler at Pippi savner sine forældre.
Astrid Lindgrens elskelige Pippi Langstrømpe kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige, kulturelle værker.
Forestillingen anbefales til børn fra 6 år.
Pressen skrev:
”Pippi Langstrømpe er rå-charmerende (…) Det er sjovt for børnene, som Astrid Lindgren altid er solidarisk med, men også overraskende rørende for forældregenerationen… eller måske endnu bedre: bedsteforældregenerationen.”
Fem stjerner – POV International
Billetter købes på www.roskildeteater.dk.
Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, Svogerslev
Tidspunkt: tirsdag den 22. november kl. 18.00
Af Astrid Lindgren, dramatiseret af Jonna Nordenskjöld
Musik af Georg Riedel og Jan Johansson
Instruktion og bearbejdelse: Birgitte Næss-Schmidt
Oversættelse og bearbejdelse: Ninette Mulvad
Scenografi: Benjamin la Cour
Kapelmester og arrangør: Anders Ortman
Musikere: Tine Vitkov, Ida Nørby Sørensen
Medvirkende: Siw Ulrikke Maibom, Jacob Weble, Ulrik Windfeldt-Schmidt, Tanya Lund Andersen, Albert Stein Ankerstjerne, Morten Christensen, Pernille Schrøder, Linea Høeg Olsen, Jeppe Kaas Vad, Linette Stamp Christensen Producent: Folketeatret
Varighed: 2 timer inkl. pause