Hvad er kunst? Ja, det er et stort spørgsmål, men vil du gerne gå på opdagelse i smuk kunst, så er du tæt på. For i Roskilde er der hele 9 kunsthåndværkere der giver deres bud på kunstens magi, og som hver især har dygtiggjort sig inden for deres særlige håndværk. De trækker på mange års slid og gode erfaringer, når de vælger materialer, teknikker og design. 

Butikken ligger i Algade 63A, et stenkast fra Hestetorvet og gågaden – deres vinduer minder om Aladdins hule, og det bliver kun bedre af, at du kigger ind, for der er også en kælder fyldt med herligheder. Der er bl.a. postkort, malerier, glaskunst, smykker, keramik og meget mere. Her finder man helt sikkert en god julegave eller noget, som man gerne vil forkæle sig selv med. 

Dit Roskildes fotograf var på besøg og fik fanget disse stemningsbilleder. Men vid: Der er MEGET mere at kigge på.

Åbningstiderne er: Mandag til fredag kl. 10-17.30, lørdag kl. 10-14. 

Kunsterne i butikken:

Else Agger: Maler og tegner med stor lokalindsigt i sine værker. Billeder med humor og glæde. Finurligligheder på sten samt postkort.

Jannice Cassandra: Håndlavet glaskunst, brugskunst, figurer samt unika. Underviser i AOF i Gentofte og Glostrup.

Kitte Flatua Frederiksen: Uddannet guldsmed, fremstiller mest smykker i sølv med ædelsten, ferskvandsperler, tahitiperler og 18 karat guldpynt. 

Eva Karina Hansen: Har værksted i Helsingør. Har arbejdet selvstændigt med smykker i 25 år, primært i stentøj, som ofte rakutrændes. Inspiration fra naturen og mytologi gerne tilsat lidt humor.

Lis Høiby: Har arbejdet selvstændigt med keramik i 28 år. Fremstiller keramik til dagligt brug i stentøj. stelvarer, vaser, fuglefoderhuse, børnekopper, husnisser, mindre skulpturer samt unika m.m. Alt er fra hendes eget værksted.

Kirsten Oppfeldt: Håndvævede tekstiler fra StOpps væve værksted på Særløse Overdrev. Bl.a. tæpper, tørklæder, plaider, viskestykker, grydelapper, håndklæder m.m.

Stine Oppfeldt: Håndvævede tekstiler fra StOpps Væveværksted på Særløse Overdrev. Bl.a. tæpper, tørklæder, plaider, viskestykker, grydelapper, håndklæder m.m.

Ella Stokbro: Skulpturelle smykker, håndsmedede unika med en spændt balance, udføres på eget værksted i sølv, guld og ædle stene, opal, labradorit, amatyst, tumalin, lapislazuli og safir.

Kirsten Theodorsen; Hendes kollektioner består af trøjer, ponchoer, tørklæder, pandebånd og håndledsvarmere. Samspillet mellem mønstre og farver, er kendetegnende for hendes designs.  

Se mere på Facebook: https://www.facebook.com/kunsthaandvaerkerneiroskilde

Foto: ABW