Roskilde Universitet søger en ny kollega i afdelingen RUC Uddannelse & Studerende. Nærmere bestemt i Sekretariatet for Uddannelsesjura & Studieordninger på Roskilde Universitet, hvor de arbejder med administration af uddannelsesområdet på RUC. De er et erfarent team, der brænder for at skabe de bedste forhold for uddannelserne og de studerende og med en klar vision omkring at have de studerende i centrum. Vil du hjælpe dem med det?

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
De primære opgaver er:
– At arbejde med en række forskellige juridiske problemstillinger inden for det offentligretlige område
– At behandle konkrete sager – fx disciplinærsager (oftest eksamenssnyd), klagesager og dispensationsansøgninger
– At udvikle og optimere arbejdsprocesser
– At være juridisk sparringspartner for kolleger med vidt forskellige faglige baggrunde
– At analysere gældende regler og lovgivning og være med til at implementere disse og rådgive om dem
– At udforme regelsæt

Erfaring med de nævnte opgaver er et plus, men ikke en forudsætning.

RUC forventer, at du har følgende faglige profil:
– Cand.jur. eller cand.merc.jur
– Interesse for forvaltningsret
– God mundtlig og skriftlig formidlingsevne på dansk og engelsk

De lægger vægt på, at du har:
– Personlig integritet og gennemslagskraft
– En solid analytisk sans
– Stærke relationelle kompetencer, så du kan skabe tillid og udfordre på en anerkendende måde
– Evnen til at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag med høj grad af kompleksitet
– Evnen til at begå dig i et komplekst interesselandskab
– Evnen til at arbejde godt både selvstændigt og sammen med andre.

RUC tilbyder:
– En mulighed for at gøre en reel forskel i en stor organisation af samfundsmæssig betydning
– En mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt
– Et arbejde i et læringsorienteret miljø med samarbejde med dedikerede mennesker og plads til kompetenceudvikling
– En arbejdsplads, der lægger vægt på et godt samarbejde, kvalitet i arbejdet og plads til både idéer, holdninger og humor
– En familievenlig arbejdsplads, der lægger vægt på høj medarbejdertrivsel og tillader en høj grad af fleksibilitet
– En afdeling med høj grad af interaktion/involvering med øvrige dele af universitet
– Gode kolleger
– En arbejdsplads i smukke omgivelser tæt på offentlige transportmidler.

Stillingen er placeret i Afdelingen, Uddannelse & Studerende, som består af seks enheder med en teamleder for hver, samt et tværgående sekretariat for Uddannelsesjura & Studieordninger med reference til souschefen. Det er en kerneopgave for US at imødekomme brugerbehov, ny lovgivning o.l. med konkrete løsninger. Løsningerne er forskelligartede og kan fx være justering af praksis eller procedure på tværs af RUC eller større forandringstiltag.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt souschef Maria Søndergaard på tlf. 46743443/20653901 eller maloso@ruc.dk.

RUC forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12 og 13.

Du kan læse mere om universitetet her.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på fuldtid, 37 timer om ugen, med reference til Maria Søndergaard. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten, med indplacering som fuldmægtig. De ser gerne, at du kan begynde den 1. maj 2019 eller snarest derefter.

Ansøgning
Søg stillingen her.

Ansøgningen skal indeholde:
– Motiveret ansøgning
– CV
– Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 20. marts 2019. Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.