Svogerslev ligger lidt vest for Roskilde – ad Holbækvej – og i industrikvarteret på Industrileddet 7 finder vi Dansk Stålplade Teknik A/S. Når man træder indenfor hos Dansk Stålplade Teknik A/S med en forudfattet mening om, hvad smedearbejde er, så venter der os en sand overraskelse.
Det kan høres, at vi er på besøg hos en virksomhed, der forarbejder i stål og jern, men en moderne stålpladevirksomhed som denne minder ikke det mindste om en gammeldags smedje. Der bliver forarbejdet, og det vil sige bukket, formet og svejset ved hjælp af det mest avancerede udstyr, og flere af medarbejderne ser mere ud til at være i gang med at programmere ved skærm og tastatur end være i gang med det traditionelle arbejde som klejnsmede.
Sådan er den moderne stålpladeindustri bemandet og udstyret, og de medarbejdere, der står ved maskinerne, er blandt landets bedst uddannede og mest erfarne på deres felt. Dansk Stålplade Teknik A/S lægger ikke skjul på, at her og på markedet for tyndpladebearbejdning og stansning generelt er kvalitet den parameter, som har størst betydning.
Vil du vide mere om Dansk Stålplade Teknik, så læs videre på Dit Roskilde’s partnerside lige her.