Her i foråret har du nu mulighed for at deltage i et CrossYoga-forløb, når Elsebeth Carlsen som instruktør, starter hold op i Jakobskirken.
CrossYoga er for dig, der gerne vil: arbejde med sammenhængen mellem krop, psyke og ånd, opnå yogaens positive, fysiske virkninger som smidighed, styrket muskulatur, forbedret åndedræt samt positiv påvirkning på de indre organer, finde et stille og afstressende rum i hverdagen til at søge Gud. CrossYoga bygger på Bibelen og den kristne Gud. Stillingerne er de kendte yogastillinger. Sessionerne begyndes med vejrtrækningsøvelser og en kort refleksion over dagens tema, som kan være et bibelvers, et
eksistentielt tema el. Lign. Derefter guides deltagerne gennem forskellige yogastillinger, hvor dagens tema tages op undervejs. Der benyttes stille musik, og sessionen afsluttes med afspænding og meditation over temaet.
Tid, sted og tilmelding.
Forløbet strækker sig over seks mandage 25/2, 4/3, 11/3, 18/3, 25/3 og 1/4 i tidsrummet 17.15 – 18.15. Prisen for at deltage er kr. 500,00 for hele forløbet, og det er ikke muligt at købe enkelt-dage. Der er plads til 10 personer på holdet, og tilmelding samt betaling sker her via dette link. Efter først-til-mølle-princippet.
Du skal medbringe følgende:
Du skal have løstsiddende tøj på, som du kan bevæge dig i, og du skal selv medbringe en yogamåtte. Der er IKKE mulighed for at tage bad i kirken efterfølgende.