Fredag den 22. februar kl. 19.00 byder restauratørerne Birgitte og Finn Bendixen i Odd Fellow Palæet på en lækker carverybuffet og derefter koncert og dans til The Cliffters med Johnny Reimar i spidsen. The Cliffters startede helt tilbage i 1961 og fik deres store gennebrud med Django og How Wonderful To Know.
Bandet blev samlet igen omkring 1985 efter 20 år pause, og tre af de nuværende medlemmer har været med fra start. Herunder Johnny Reimar, som er god ven med værtsparret Birgitte og Finn, og derfor har sagt ja til at tage sit band med til en forrygende aften.
Værtsparret har mange gode venner i musik- og underholdningsbranchen, og i de kommende måneder vil Palæet også få besøg af Marie Carmen Koppel, som giver koncert i forbindelse med frokost i Palæet
lørdag den 9. marts kl. 13.00.
Det gode gamle “pigtrådsorkester” The Rocking Ghost, som fik verdenssucses med nummeret Belinda
kommer også forbi til en aften, hvor gæsterne bydes på buffet og derefter dans til “spøgelserne”.
Billetter til disse arrangementer bestilles også via mail eller på 30 36 20 30.
Det nye værtspar Birgitte og Finn Bendixen glæder sig over, at mange Roskildeborgere allerede har bestilt til konfirmationer og fødselsdage, men glæder sig også til at se glade gæster til de kommende musikarrangementer i Odd Fellow Palæet.
Billetter bestilles på ofp@bfbendixen.dk.