Bygma-koncernen med 2300 ansatte opruster sit fokus på bæredygtighed og bæredygtigt byggeri. Salgsdirektøren i Bygma Roskilde, Jesper Nielsen, har en nøglerolle i arbejdet med at sikre markedets bedste vejledning på området.

Efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri vokser, og stadigt flere bygherrer har i dag bæredygtighed som et krav til byggeriet. Derfor intensiverer Bygma, den største danskejede leverandør til byggeriet, nu sit fokus på bæredygtighed for at sikre markedets bedste vejledning på området. Og i den proces spiller salgsdirektør i Bygma Roskilde, Jesper Nielsen en hovedrolle. Han er en af Bygmas såkaldte “bæredygtighedsambassadører”.

– Bæredygtighed skal være en del af Bygmas dna, og det arbejdet er vi i fuld gang med. Det betyder konkret, at jeg sammen med et korps af andre ambassadører har gennemgået en intern uddannelse i bæredygtighed med fokus på skovens oprindelse, krav til certificeringer, dokumentation af det bæredygtige træ og andre produkter, som Bygma sælger og en lang række andre elementer.

Uddannelsen rækker ud over de almindelig krav, fordi vi netop ønsker den dybe indsigt, så kunderne kan rådgives optimalt om bæredygtighed, siger Jesper Nielsen, der som ambassadør for bæredygtighed nu har ansvar for den løbende uddannelse af Bygma Roskildes øvrige ansatte.

I Roskilde oplever Jesper Nielsen, at begrebet bæredygtighed er blevet en væsentlig og naturlig del af arbejdsdagen. – Vi oplever større og større efterspørgsel efter bæredygtige materialer, og derfor er bæredygtighed for medarbejderne i Bygma Roskilde et helt naturligt tema i hverdagen. Jeg synes, det er enormt glædeligt, at Bygma har ambitioner på området og igangsætter alle de her initiativer, og det passer med vores tilgang til “ikke for amatører”. Vi vil være de bedste, også når det kommer til vejledning om bæredygtighed, siger Jesper Nielsen.

Bygma har i 2018 uddannet 90 medarbejdere til “bæredygtighedsambassadører”. I 2019 ventes yderligere 150 Bygma-medarbejdere at gennemgå uddannelsen.