Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Dec 01, 2017 til Dec 12, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spirituskørsel – Gadstrup, Roskilde
Kl. 1234 anholdt politiet en 73-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Salløvvej. Han var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

Grundlovsforhør – Indbrud i værksted – Køgevej, Gadstrup – Roskilde
Kl. 1200 blev tre mænd på 24, 24 og 36 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, efter at de tidligere på natten var blevet anholdt efter et indbrud i et værksted. Alle tre blev varetægtsfængslet frem til den 21. december 2017. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere i sagen.

Anholdelse – Tyveri fra lagerhal – Køgevej, Gadstrup – Roskilde
Kl. 0314 fik politiet en anmeldelse fra en opmærksom anmelder, som forinden havde undret sig over, at der var tændt lys ved en lagerhal / værksted. Da han undersøgte det nærmere, kørte to biler derfra med høj hastighed. Anmelderen kunne efterfølgende konstatere, at der manglede et par biler og en minilæsser, og at metalporten ind til stedet var opbrudt. Politiet kørte til stedet for at undersøge stedet nærmere for eventuelle spor og fik i den forbindelse oplysninger om, at minilæsseren kunne spores til Vordingborg-området. Med assistance fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi fik politiet i Vordingborg-området kontakt til bl.a. minilæsseren samt tre mænd, der alle blev anholdt som mistænkte for at have begået tyveriet i Gadstrup. De anholdte er en 24-årig mand fra Køge, en 24-årig mand fra Nykøbing F og en 37-årig mand fra Birkerød, som alle vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde som sigtede for tyveriet fra stedet.

Røveri mod forretning – Osvej Vest, Jyllinge – Roskilde
Kl. 1748 fik politiet et alarmopkald om, at en røver under trussel med en sort tromlerevolver havde fået udleveret kontantbeholdningen i en grillbar. Politiet kørte til stedet med flere patruljer dels for at lede efter røveren, der var løbet i retning mod Indelukket, dels for at undersøge grillbaren for eventuelle spor efter røveren. Grillbaren blev kortvarigt lukket i forbindelse med politiets undersøgelser på stedet. Røveren blev beskrevet som: A: Mand, 20-25 år, 180-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Dansk mand, markeret kindben, Iført: blå jakke m/hætte, solbriller, Medbragte: netto pose, Bevæbning: sort tromlerevolver. Røveren blev ikke fundet trods politiets eftersøgning med bl.a. politihunde i området.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget i området på ge
rningstidspunktet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Færdselsuheld – stjålet bil impliceret – Lindenborgvej/Hyrdehøj Vestvej, Roskilde
Kl. 1616 fik politiet et alarmopkaldt om et færdselsuheld, hvor to bilister var stødt sammen i et lysreguleret kryds. Tre unge mænd fra den ene bil involveret i uheldet var efterfølgende løbet fra stedet. Politiet kunne konstatere, at ingen var kommet til skade ved uheldet, der skete, da en 48-årig mand fra Jyderup i en varebil kørte ad Lindeborgvej i vestlig retning. I modsat retning kørte en anden varebil, der i lyskrydset ved Hyrdehøj Vestvej svingede til venstre mod nord trods rødt lys i venstresvingsbanen. I krydset stødte varebilerne sammen, hvorefter tre unge mænd fra den venstresvingende varebil stak af fra stedet. De løb ad en grussti i retning mod et grønt område og forsvandt i området. De tre unge mænd, der var kørt i en varebil, som var meldt stjålet fra Fjenneslev d. 251117, blev beskrevet som: A: Mand, 18-20 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Mørk dunjakke; B: Mand, 18-20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Iført: sort dunjakke; og C: Mand, 18-20 år, 180-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid. Trods søgning i området fandt politiet ikke de tre mænd.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket de tre unge mænd på flugt i det grønne område kort efter uheldet, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Røveri mod person – Folkeparken, Roskilde
Kl. 2335 anmeldte en 29-årig mand fra Roskilde, at han under hundeluftning kl. ca. 23.30 i Folkeparken havde mødt to mænd. De var først gået forbi ham, men var vendt retur, hvorefter han fik et skub og et knytnæveslag i hovedet. Hundelufteren blev herefter afkrævet sin pung med kontanter, der herefter forsvandt i området. Eftersøgning med bl.a. en hundepatruljen ledte ikke politiet på sporet af røverne, der blev beskrevet som: A: Mand, 20-25 år, 180 cm, Talte: Dansk, Iført: mørke bukser – kasket; og B: Mand, 20-25 år, 180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Iført: mørk dynejakke.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket A og B i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Anholdelse – Roskilde.
Kl. 1136 blev en 20-årig mand fra Rumænien anholdt. Forinden havde den 20-årige spyttet en 36-årig butikskontrollant i ansigtet. Han blev løsladt senere på dagen med en bøde for sin opførsel.

Vold – Roskilde.
Kl. 0118 blev politiet sendt til en restauration på Jernbanegade, hvor to personer optrådte voldeligt over for personale og gæster. De pgl. var væk, da politiet kom til stedet, men de blev identificeret, og kl. 0335 blev en 28-årig mand fra Roskilde og en 27-årig mand fra Hvalsø anholdt og sigtet for vold. Begge er fortsat anholdt, og de vil blive afhørt fredag morgen. Anklagemyndigheden vil vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Blufærdighedskrænkelse – Vor Frue, Roskilde.
Kl. 0805 steg en mand ud af en grålig personbil på Poppelgårdsvej ved Kamstrupstien i Vor Frue. Manden onanerede, da den 18-årige forurettede kvinde fra Roskilde cyklede forbi. Manden beskrives som dansk, 30-40 år, almindelig af bygning iført en sort jakke og cowboybukser.

Røveri – Roskilde.
Kl. 2138 blev anmeldt om et røveri i Dagli’Brugsen, Klosterengen. Røveriet sket mellem kl. 2113 og 2123. To gerningsmænd beordrede en kvindelig og en mandlig ansat ind i butikken under trusler med knive. I forretningen røvede de to skrabelodder, hvorefter de forsvandt fra stedet.

Gerningsmændene beskrives som:
A, mand, mellemøstlig af udseende, 25-29 år, 170-175 cm høj, muskuløs, stor næse, skægstubbe, talte arabisk med medgerningsmanden, og talte dansk med accent, iført grå hættetrøje, halsedisse for underansigt, handsker og sorte bukser og sko. Truede med stor brødkniv.

B, mand, mellemøstlig af udseende, 22-27 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, sort hår, talte arabisk, iført sort hættetrøje med lys skrift eller logo på brystet, sorte bukser og grå sko.

Politiet undersøgte stedet og omgivelserne uden at finde frem til gerningsmændene. Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til røveriet, eller som på anden vis har kendskab til gerningsmændene. Ring på 114.

Røveri mod forretning – Roskilde.
Kl. 1605 kom en mand ind i “Min Købmand” på Kongebakken, hvor han under trusler med en pistol fik udleveret penge fra kassen.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk af udseende, 160-165 cm høj, spinkel, hvid hud, tatovering omkring højre øje muligt kryds eller stjerne, meget blå øjne, talte dansk. Iført sort elefanthue, sort trøje, sorte bukser og handsker. Han flygtede fra stedet i bil i østlig retning. Intet nærmere om bilen p.t.

Politiet søgte efter gerningsmanden efter røveriet, men han blev ikke umiddelbart anholdt. Politiet hører gerne fra vidner, der ud fra signalementet har oplysninger om gerningsmanden, eller som har hørt eller set noget i relation til røveriet. Ring på 114.

Tricktyveri – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 1512 anmeldte en 66-årig kvinde fra Ringsted, at hun kl. ca. 1335 blev “klemt” mellem to fremmede mænd, da hun steg ombord i toget mod Nykøbing F på perron 2. Hun havde fået stjålet sit rejsekort, som hun havde optanket med penge inden togrejsen. De to mistænkte mænd blev beskrevet som: A: Mand, 30-35 år, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: spiste takeaway i boks, Medbragte: stor blå rygsæk; og B: Mand, 180-185 cm, Hårfarve: Brun.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket mændene på stationsområdet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kørsel i frakendelsestiden – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 0655 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist kørte ad Holbækmotorvejen i vestlig retning med kun ca. 40 km/t, hvilket undrede anmelderen, som fulgte efter bilen. Politiet kørte mod motorvejen og fik ved afkørsel Roskilde V og Lindenborgvej kontakt til bilen, der blev ført af en 44-årig mand fra Føllenslev. Han havde ikke noget kørekort, som var frakendt ham. Politiet sigtede ham for kørsel i frakendelsestiden i bilen, der ifølge den sigtede skulle testes i forbindelse med en reparation.

Narkopåvirket bilist – Roskilde.
Kl. 0120 anholdt politiet en 19-årig mand fra Hedehusene og en 16-årig dreng ligeledes fra Hedehusene. Der var mistanke om, at bilen var stjålet, hvilket senere viste sig ikke at være tilfældet, hvorfor den 16-årige hurtigt blev løsladt igen. Den 19-årige fik udtaget en blodprøve og sigtet for narkokørsel og kørsel uden at have kørekort. Han blev løsladt ud på morgenstunden.

Uro – Roskilde.
Kl. 0130 anholdt politiet en 23-årig mand fra Kalundborg, der optrådte provokerende over for politiet på Jernbanegade. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt senere på natten.

Brand – Valore, Roskilde.
Kl. 0216 blev politi og brandvæsen sendt til brand på Valorevej, hvor der var ild i en lade. Laden brændte ned, og politiet kender ikke brandårsagen. Stedet skal nu undersøges nærmere.

Butikstyveri / hærværk mv. – Jernbanegade/Hestetorvet, Roskilde
Kl. 2016 anmeldte personalet fra en kiosk på jernbanestationen, at en mand netop havde stjålet to øl til en værdi af 44 kr. Han var gået ud på en perron, hvor personalet kontaktede ham. Manden smed nu øllene fra sig ud på skinnerne og gik fra stedet til et nærliggende værtshus, hvor politiet fik kontakt med en 25-årig mand fra Helsingør. Han var lettere påvirket af spiritus og blev sigtet for tyveriet af de to øl fra kiosken. Medens politiet afhørte manden uden for værtshuset, knuste han pludselig en af værtshusets ruder med sit hovedet – med størst skade på ruden som følge af hærværket. Han pådrog sig en mindre skade i panden og blev nu frihedsberøvet med henblik på anbringelse i detentionen til afrusning for at undgå, at han forvoldte yderligere skade på andre ting eller sig selv. Sigtelserne blev derfor udvidet til også at omfatte hærværk. Den 25-årige blev kort efter midnat løsladt, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når erstatningskravene i sagerne er opgjorte.

Indbrud i perioden
Barnekæret, Gundsømagle, Roskilde
Bækparken, Havdrup
Ravnevænget, Havdrup
Stenkrogen, Jyllinge
Cecilievej, Jyllinge
Bytoften, Roskilde
Skyttevej, Roskilde
Linkøpingvej, Himmelev, Roskilde
Stenleddet, Svogerslev, Roskilde
Joensuuvej, Himmelev, Roskilde
Egebjerg, Himmelev, Roskilde
Akacielunden, Himmelev, Roskilde
Sankt Hans Gade, Roskilde
Græsengen, Roskilde
Ringstedvej, Roskilde
Vissenbjergvej, Roskilde
Fjordager, Gevninge, Roskilde
Kildemosevej, Ågerup, Roskilde
Bogøvej, Vor Frue, Roskilde
Søbredden, Svogerslev, Roskilde (2 steder)
Eget Bo, Roskilde
Krogsbøllevej, Himmelev, Roskilde
Boserupvej, Roskilde