Jul og nytår er for mange mennesker traditionelt en særlig tid med meget aktivitet. Derfor er der behov for særlig opmærksomhed, ligesom der gælder enkelte særlige vilkår, juleaften og nytårsaften. Det oplyses i en pressemeddelelse

Foto: Sundhedsstyrelsens gode råd

De nationale anbefalinger om sociale kontakter og forsamlingsforbuddet gælder også i december, inklusive juleaften og nytårsaften. Det anbefales således over juledagene (og nytårsaften), at man maksimalt er 10 personer i private hjem og maksimalt har 10 sociale kontakter.

Spørgsmål og svar om fejring af jul og nytår

Særligt om juledagene og juleaften 24. december 2020
Selvom man generelt bør holde sig til at se få mennesker i julen, kan man juleaften godt se sin allernærmeste familie, selvom man ikke har været sammen med dem for nylig – og de derfor ikke har været en del af de 10 sociale kontakter, man alene opfordres til at have social kontakt med.

Samtidig foretages der tilpasninger af forsamlingsforbuddet på 10 personer gældende for julearrangementer på sociale tilbud og plejehjem samt for hjemløse og udsatte ensomme mennesker, så der bl.a. kan afvikles fællesspisning med op til 50 deltagere.

Særligt om nytårsaften 31. december 2020
For at begrænse visse aktiviteter nytårsnat forlænges bl.a. forbuddet mod salg af alkohol. Også for nytårsaften foretages der de nødvendige tilpasninger af forsamlingsforbuddet på 10 personer, så der på sociale tilbud og plejehjem kan afholdes nytårsaftensarrangementer med op til 50 deltagere.

Sundhedsstyrelsens gode råd til socialt samvær i december Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række generelle gode råd om socialt samvær i december 2020.

Læs Statens Serum Instituts seneste risikovurdering

Læs Sundhedsstyrelsens Gode råd til julen

Læs Socialstyrelsens information vedr. afholdelse af arrangementer jule- og nytårsaften eller i juledagene på socialområdet

Læs om COVID-19-nedlukning