I går var fotograf Anne Beth Witte forbi Store legedag i Lützhøfts Købmandsgård, hvor alle blev indbudt til eventyr med forskellige sjove aktiviteter, som at kaste med hestesko, hoppe i elastik, lege med en springgås, trille med tøndebånd, gå på stylter og meget mere.
Der var også plads til en lille tur med hestevognen igennem Roskildes små gader (varighed ca. 20 min) og da alle ungerne var en tur på Tribinis gamle karrusel.
Undervejs mødte hun Emma, 5 år og lillebror Rasmus, 3 år, som var med på tur med farmor og farfar. Der blev fortalt og lyttet, og særligt Rasmus på 3 år, var meget spændt på om vognen kunne køre hurtigt,; Jeg kan godt lide at køre stærkt sagde han, imens storesøster bare rystede på hovedet med et smil.
Der var også lejlighed til at hilse på ungerne fra Fløng SFO Kæret, som ovenikøbet gav en lille sang, imens de sad i Tribinis karusel.
Vil I forbi, så skal I skynde jer at komme afsted. Det er sidste dag i dag d. 14 juli kl. 12-15. Det er uden tvivl et par hyggelige timer man får ud af det.
Se stemningsbillederne her.