Frivilligmidler til FrivilligBørs, søndagshygge og hospitalsklovn

Frivilligmidler til FrivilligBørs, søndagshygge og hospitalsklovn

Frivilligcenter Roskilde har søgt og fået 32.900 kr., mens Kastanjehavens Venner har søgt og fået 10.000 kr. skriver Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Arrangementerne er af vidt forskellig karakter og viser, hvor bredt det frivillige arbejde spænder:

  • Det glæder mig, at vi kan give en hjælpende hånd til nogle af de frivillige, der yder en stor indsats og gerne vil være noget for andre. Det gælder, hvad enten det er en tur i det fri eller et større arrangement, som involverer mange borgere, virksomheder og foreninger, siger Morten Gjerskov fra Sundheds- og socialudvalget.

Frivilligcenter Roskilde har fået frivilligmidler til aktiviteter i forbindelse med den såkaldte FrivilligBørs, som afholdes som en del af den landsdækkende FrivilligUge. På FrivilligBørs kan foreninger, virksomheder, offentlige institutioner og private ildsjæle eksempelvis udveksle idéer og kompetencer. Der er altså ikke tale om salg, men om et ’giv-det-videre’-princip:

  • Frivillighed er en del af Roskildes DNA, synes jeg. Og det er de her ansøgninger et godt eksempel på, siger Morten Gjerskov.

Kastanjehavens Venner har søgt og fået om 10.000 kr. dels til søndagshygge-arrangementer, dels til besøg af hospitalsklovnen Liva, som især borgere med demens er meget glade for. Kastanjehavens Venner har i omegnen af 70 brugere.

FAKTA

  • Sundheds- og socialudvalget uddeler en gang årligt frivilligmidler til kommunens frivillige sociale foreninger. De ansøgninger, der løbende indkommer, har forvaltningen bemyndigelse til at behandle ud fra de kriterier, der fordeles frivilligmidler efter.
  • FrivilligBørs blev afholdt første gang i 2016 og afholdes i år i uge 39. Frivilligcenter Roskilde står for arrangementet.
  • Kastanjehavens venner er en forening af frivillige, som har forbindelse til Jyllinge og/eller Kastanjehavens Plejecenter. Vennerne arrangerer aktiviteter som fx bankospil, koncerter og ture ud af huset. Desuden deltager vennerne som frivillige hjælpere ved plejecentrets egne arrangementer.