Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere, udgivet 13. november 2016
Når der bliver stillet lighedstegn mellem topskat og velfærd, er det dem som mener de to ting hænger sammen, som udviser manglende indsigt i virkeligheden og insisterer på mavefornemmelse. Det er ærgeligt at sidde i Danmark, i et veludviklet demokrati og skulle være vidende til den slags bedrevidende. Jeg forstå at dem som sætter sundhed op i forhold til top skat må være forvirrende, de kan da ikke være oplyste og lad mig illustrere med dette eksempel fra den virkelig verden.
Okay – hold fast.
Smerter koster, dynamisk udregnet, det danske samfund 40 milliarder om året, altså det som samfundet mister, betaler, folk mister, betaler etc. for at rende at have ondt, det være sig alle smerter, dog undtaget ondt i røven.
Ventelisterne til smertebehandling på en hospitalsklinik er over et år. Det er din egen læge som visiterer dig til behandlingen, altså suverænt din egen læge til en konsultation sammen med dig. Den tid du har været selvmedicineret og den tid din egen læge, forgæves (eller skulle du jo ikke videre i systemet) har forsøgt at lindre dine smerter, er ikke indregnet i til 40 milliarder. Din egen læge skal så sende en anmodning igennem systemet, som først vælger et offentligt sygehus.
Du får så et brev fra det dette, hvor der står at du skal møde om et år eller mere (region nordjylland 36 måneder). Men samtidig står der i brevet at du kan gå ind påwww.ventetid.dkog selv finde en tid et andet sted hvis du vil, i henhold til behandlingsgarantien. 85% kan finde ud af det – 15% kan ikke, og det er netop de 15% som tilfældigvis kommer fra laveste sociale lag, er gamle eller ikke har råd til at lægge ud for transporten selv, idet du ikke vil blive afhentet af det offentlige.
Reglen er at det offentlig kun betaler transporten til det hospital du i første omgang er henvist til, så skal du selv lægge ud for transporten – altså f.eks. bus fra Nakskov med en dobbelt diskusprolabs – not gonna happen! Det må blive en sygetransport eller en taxa, glem udregning af pris, for vi taler Nakskov Køge! For at være fair skal det siges at man efterfølgende kan søge refusion, men det er stadigvæk et stort beløb at lægge ud, sandsynligvis mere end en gang.
De 15% som ikke kan finde ud af systemet, kan være folk der stoler så meget på systemet at de ikke ser at det er en tid næste år de har fået. De møder op et år for tidligt og bliver sendt skuffede hjem. Det kan også være folk hvis læsefærdighed ikke strækker til at de kan forstå brevet, selvom det er skrevet i laveste LIX – læsbarhedsindeks, på linie med børnebøger.
Som jeg beskriver ovenfor er det ens egen læge som suverænt bestemmer om du må blive henvist, hvorfor kan han så ikke allerede fra start gå ind påwww.ventetid.dkog finder en tid “Hvad så Knud, der er en tid på Holbæk sygehus om 58 uger, eller der er en tid på en privatklinik i nærheden om 2 uger – hvilken en vil du helst?” Gæt selv svaret!
For at det ikke skal være løgn, så er smertebehandling dirigeret i forløbet af lægemiddelstyrelsen, de har på forunderlig vis har besluttet at patienter skal starte med den billigste medicin. I alle tilfælde af behandling mod smerter, et produkt der hører under gruppen TCA. Alle ved og det står i alle vejledninger at dette antidepressivium har alvorlige bivirkninger. I tilfælde hvor psykiatriske patienter skal behandles, anbefales det aldrig at bruge TCA som første valg og aldrig uden psykolog bistand. Alligevel SKAL læger benytte denne behandling først. det har ingen yderligere virkning end at forlænge sygdoms forløbet. Den næste kur skal så være Garbapentin som er et produkt der er dokumentation for ikke virker, producenten blev i 2009 afsløret i at det kun virker mod epilepsi, det virker ikke mod smerter, selvom det er blevet markedsført som sådan. Først derefter kan man gå igang med den behandling, man i første omgang som læge med speciale i dette, skulle mene ville virke på patienten og dennes symptomer.
Nu kan vi ikke fjerne smerter helt men lad os sige at vi via nedbringelse af ventelister kan hjælpe de 15% som ellers bliver skubbet ud over systemet og f.eks. halvere omkostningerne. så sparer vi 15% af halvdelen af 40 Mill altså 20 Mill og det er 3 milliarder – vupti det er et langt stykker hen af vejen det som det koster at fjerne top skatten helt (ikke 5% af den første million som regering vil foreslå) altså kan vi alene på at mindske bureaukratiet, finansiere store dele af topskatten, samtidig med at vi gør det bedre for de 15% patienter der med rette må siges, lever en kummelig tilværelse fanget i et velfærdsamfund, som de nok ikke har tiltro til.
Det her er vel og mærke alene på smerte behandling – ikke andet! Brug selv fantasien til at lede efter lignende eksempler, men lad for fanden være med at tro at vores velfærdssystem er truet – hvis det er truet, så er det af fjolser som tror at velfærdssystemet bliver bedre af at blive fodret med penge.
Det eneste der truer vores velfærdssamfund er overadministration, utidig indblanden, inkompetente personer og bureaukrati. Det er kort og godt lavet alt for mange regler til at nogen, endsige at dem som har lavet dem, kan navigere fornuftigt i dem.
Det handler overhovedet ikke om topskat eller ej – det handler om fornuft.