politirapporten-foto-anne-beth-witte-2

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Okt 12, 2016 til Okt 19, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-roskilde.dk

Ond klovn – Havdrup, Solrød.

Kl. 2024 blev anmeldt om en hændelse, der fandt sted kl. 1955 på Tykmosevej, hvor en klovn sprang ud fra en gruppe træer og forskrækkede en 15-årig dreng, der var ude at lufte familiens hund. Dreng og hund løb væk fra stedet. Intet yderligere.

Brand – Roskilde.

Kl. 1219 kørte politi og brandvæsen til Ringparken, hvor der kom røg ud fra en lejlighed. Det viste sig, at beboerne havde glemt at slukke et komfur, hvorpå stod en pande. Ingen personer kom noget til.

Bombetrusler – Roskilde

Kl. 1229 indgik første anmeldelse om bombetrussel mod Roskilde Lufthavn og kl. 1316 indgik bombetrussel mod Ro’s Torv.

Politiet evakuerede begge steder og gennemsøgte for bomber og andre mistænkelige genstande. Kl. 1800 anholdt politiet i Sydsjælland- og Lolland Falster en mand, der sigtes for at stå bag bombetruslerne. Den videre sagsbehandling foregår hos vores kolleger i Sydsjælland.

Der henvises til udsendte pressemeddelelser fra i går samt Tweets.

Brand i bil – Svogerslev, Roskilde.

Kl. 1835 blev anmeldt om en brændt bil, der stod på p-plads ved Lyngageren. Bilen var en Toyota Avensis. Bilen har formentlig stået på stedet et stykke tid.

Mistænkeligt forhold – Roskilde

l. 2112 var to piger i Rådmandshaven, da de blev forfulgt at to personer, der havde masker på. Der var ikke tale om klovnemasker. De 15-årige piger blev forskrækkede og løb til politistationen i Roskilde, hvor de anmeldte hændelsen. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til de to maskerede mænd.

Blufærdighedskrænkelse – Roskilde.

Kl. 0200 anholdt politiet en 53-årig mand fra Iran, der befølte en 19-årig kvinde på Jernbanegade. Manden blev anholdt efter gode vidner havde udpeget ham som gerningsmand til blufærdighedskrænkelse. Han blev fremstillet lørdag i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet til 271016.

Ond klovn – Roskilde.

Kl. 2308 fik politiet en anmeldelse fra Roskilde, hvor to drenge havde set to klovne med økser ved Stationscentret. Politiet fandt ikke frem til klovnene.

Ond klovn – Roskilde.

Kl. 1725 kørte en anmelder ad Køgevej mod Jernbanegade. Under viadukten, hvor jernbanen går over vejen stod en 15-20 årig mand med grønt hår og hvid t-shirt på kørebanen med ryggen mod trafikken. “Klovnen” vendte sig om, da forurettede bremsede ned, og dernæst løb han fra stedet. Ingen kom til skade ved den uheldige adfærd.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til den pgl. udklædte person.

Tricktyveri – Roskilde.

Kl. 1328 købte en 75-årig kvinde fra Roskilde billet ved Roskilde station. Da hun skulle ind i toget var to mænd meget behjælpelig med at få hende ind i toget med hendes kuffert. Kort efter opdagede hun, at hendes pung var væk. Det blev senere konstateret, at der var hævet 15000 kr. på et hævekort tilhørende forurettede.

Gerningsmændene beskrives som: Mand, 20-30 år, 160-165 cm høj, alm. af bygning, fort hår, talte fremmedsprog, iført rød dunjakke. Den anden gerningsmand beskrives som: mand, 30-35 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, tyndt hår ar efter acne, talte fremmedsprog, iført blå dunjakke og blå cowboybukser.

Det er stort set dagligt, at vi modtager anmeldelser i stil med ovennævnte. Endnu en gang skal vi gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt, at man dækker for sin indtastning, når man bruger kort i en automat, så andre ikke få mulighed for at aflure pinkoden.

Mistænkeligt forhold – Roskilde

Kl. 1830 stod en mand og forsøgte at sælge mobiltelefoner på Københavnsvej. Politeit fik fat i den 26-årige udlænding, der ganske rigtig havde tre mobiltelefoner på sig. Den ene var i stykker og de to andre var ikke meldt stjålet. Personen blev kontrolleret på anden vis og fik dernæst lov til at gå.

Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde – sag fra Solrød.

En 29-årig mand fra Greve blev fængslet i tre uger for overtrædelse af våbenloven. Han blev onsdag kl. 0330 fundet i besiddelse af en pistol. Retsmødet afholdt for lukkede døre.

Lov om euforiserende stoffer – Ved Ringen, Roskilde

Kl. 1423 foretog specialpatruljen en kontrol af en del personer, der opholdt sig i området ved en bænk i det grønne område. En 23-årig mand fra Viby Sj. blev kortvarigt anholdt, efter at politiet fandt ham i besiddelse af 62 hashklumper med en samlet vægt på ca. 119 gram samt et mindre kontantbeløb. Da politiet mistænkte ham for at ville sælge hashklumper, og pengene, som han havde på sig, stammede fra tidligere salg af hash, sigtede politiet ham for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Hashklumperne og pengene blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere konfiskation/destruktion, når sagen mod den 23-årige er blevet afgjort. Ved samme kontrol blev en 17-årig mand fra Jyllinge sigtet for at have to klumper hash på sig. Også han vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Lov om euforiserende stoffer på taget – Stændertorvet, Roskilde

Kl. 1814 fik politiet en anmeldelse om, at et par unge var kravlet op på taget af en ejendom. Politiet fik øverst oppe kontakt med en 18-årig mand fra Haslev og en 22-årig mand fra Roskilde, som begge blev sigtet for at være kravlet op på taget uden tilladelse fra bygningens ejer. Da de blev opdaget, smed den 22-årige en joint fra sig, og den 18-årige blev efterfølgende fundet i besiddelse af en pose med ca. 3½ gram skunk. Begge blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og bortvist fra stedet.

Indbrud i perioden
Rådalsgård Strandpark, Jyllinge
Lindenborgvej, Roskilde
Industrileddet, Svogerslev, Roskilde
Svogerslev Hovedgade, Svogerslev, Roskilde