Lørdag aften ved 23 tiden modtog politiet et opkald fra nogle skræmte borgere om at de havde set nogle uhyggelige klovne med økser ved Stationscentret skriver SN.dk.
Det var den ene af to anmeldelser i weekenden.
Søndag ved 17.30 tiden så en bilist en klovneklædt ung mand med grønt hår og hvid t-shirt, da han kom kørende ad Køgevej mod Jernbanegade.
Da bilisten standsede, stak klovnen af, og det lykkedes desværre ikke politiet at fange nogle af weekendens klovne.
Det er dog ikke kun i Roskilde dette fænomen foregår. Seks andre steder på Sjælland har politiet modtaget anmelder om uhyggelige klovne, alene i denne weekend. Resten af landet lider også under klovnerierne der sandsynligvis stammer fra USA. Søger man på nettet under ”creepy clown” kan man finde optagelser af skræmmende klovne, optaget af deres kammerater.