Organisationen repræsenterer 82% af de danske folkeskoleelever, og kæmper bl.a. for kortere skoledage.

Mathias
15 årige Mathias Bach Frederiksen

“Når vi fik til opgave at lave informationsarbejde for at fortælle eleverne, at lange skoledage var en god ide, så kunne jeg bare ikke finde nogen gode argumenter”.

Sådan fortæller Mathias om sin tid som regionsbestyrer hos til De Danske Folkeskolelever (DDF) i den etablerede og finanslovsstøttede organisation Danske Skoleelever. Mathias Bach Frederiksen var engageret i DSE i seks måneder, men nu har Mathias Bach Frederiksen startet sin egen organisation. En, der er uafhængig af støttekroner, og som vil tale elevernes sag:

“Jeg ville ikke være i en organisation, som fik så mange penge af ministeriet, for det var som om, at der var nogle holdninger, som vi ligesom SKULLE have. For eksempel fik vi en halv million for at lave en informationskampagne for de lange skoledage, som jeg slet ikke kunne stå inde for”, siger Mathias Bach.

Udvalgte politikker fra De Danske Folkeskoleelevers facebookside:

Elevdemokrati og elevindflydelse

De Danske Folkeskoleelever går vi ind for elevdemokrati, klasser hvor eleverne bliver spurgt til råds af lærerne, og lærerne bliver spurgt til råds af eleverne. Vi kæmper også for bedre elevråd. Viden om hvad et elevråd har adgang til – og krav på.

Karakterer og evaluering

I den danske folkeskole begynder man at få karakterer i 7. klasse. Vi ønsker, at læreren skal være bedre til at fortælle eleven, hvad grundlaget er for karakteren.

Klassestørrelse

Vi hos De Danske Folkeskoleelever ønsker, at der max. er 20 elever pr. klasse, som gør undervisningen mere professionel, og den enkelte lærer har mere tid til at hjælpe den enkelte elev.

Kantineordning

Vi kæmper for, at skolerne i Danmark får en kantineordning, der gør at alle elever får gratis og ernæringsrig mad.

Mobning

Vi vil have en mobbelov som gør, at mobbeofre har krav på, at mobberne bliver smidt ud af skolen, og ofrene ikke selv skal flytte skole. Det skal også stå i elevregistret, hvis en elev er blevet bortvist på grund af, at eleven har mobbet andre.

Nationale test

De Danske Folkeskoleelever mener, at den nationale test skal afskaffes. Undersøgelser viser, at den nationale test ikke viser den enkelte elevs rigtige karakter.

Religionsundervisning

Religionsundervisningen skal lære eleverne mere om forskellige religioner, da vi også kæmper for at indvandrere med andre religiøse baggrunde kommer ind i danske folkeskoleklasser. Det vil give de etnisk danske elever en større tryghed.

Man kan læse mere her.