En ny brugerundersøgelse fra regionerne tager pulsen på, hvordan patienter på tværs af landet oplever det akutte forløb, når de ringer 1-1-2, og får hjælp med ambulancen. Tilfredsheden er meget høj, og regionerne har fået ny viden til at skabe endnu bedre patientforløb. Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelse.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste er tilfredse med den hjælp, de får, når de ringer 1-1-2 og får sendt en ambulance til en akut hændelse. 96 procent svarer således “godt” eller “meget godt” til deres samlede indtryk af forløbet, og kun 4 procent svarer “dårligt” eller “meget dårligt”. Undersøgelsen viser også, at der ikke er væsentlige forskelle på patienternes samlede oplevelse af tilfredshed på tværs af regionerne.
Patienternes perspektiv på den akutte hjælp.
Svarene viser, at patienterne i høj grad oplever at blive mødt med respekt af ambulancepersonalet og føler sig trygge ved deres håndtering af situationen. Desuden er patienterne meget tilfredse med hjælpen fra regionernes vagtcentraler, hvor de oplever, at den sundhedsfaglige medarbejder er imødekommende og forstår, hvorfor de ringer 1-1-2.
En del borgere har tilføjet kommentarer. Mange går på medarbejderne, der omtales som professionelle, tryghedsskabende, respektfulde, beroligende osv. – Kontakten i telefonen var meget imødekommende og elskværdig. Hun fortjener en medalje!, skriver én for eksempel, mens en anden skriver: – Jeg følte mig tryg og rolig i ambulancen. På grund af min ene arm var lammet, ringede en af ambulancefolkene til min søn og fortalte, hvad der skete med mig undervejs. Det var meget flot gjort samtidig med, at han behandlede mig, og fordi han tog det så roligt, så var jeg også mere tryg.
Det glæder Formand for Udvalget for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland, Trine Birk Andersen (S), at patienterne er tilfredse og trygge ved akuthjælpen. – Resultaterne vidner om, at vi gør et godt stykke arbejde i at sikre borgernes tryghed på det præhospitale område. Undersøgelsen af patienternes oplevelse af den præhospitale indsats er vigtig i det fortsatte arbejde med at udvikle og styrke kvaliteten af akuthjælpen i regionen, siger Trine Birk Andersen, som sætter stor pris på alle de patienter og pårørende, der har bidraget med svar til undersøgelsen.
Ny viden skal styrke indsats.
Undersøgelsen viser lidt lavere tilfredshed ved spørgsmål om, hvorvidt patienterne oplevede at blive modtaget uden ventetid på hospitalet og om de oplevede, at hospitalspersonalet havde fået besked om, hvorfor de kom. Præhospital direktør i Region Sjælland, Benny Jørgensen, glæder sig til at bruge den nye viden til at skabe endnu bedre patientforløb. – Regionerne ser frem til at bruge den nye viden om patienternes oplevelser til at forbedre kvalitet og sammenhæng i det akutte patientforløb. Undersøgelsen tyder for eksempel på, at der er brug for at se på overgangen til hospitalet. Det er en kendt udfordring, og vi arbejder allerede med at styrke kommunikationen fra ambulance til hospital. Patienternes svar understreger, at vi bør sætte ekstra fokus på denne indsats, siger Benny Jørgensen.
Fælles national brugerundersøgelse.
Undersøgelsen er gennemført blandt patienter, der har ringet 1-1-2 og fået sendt en akut ambulance i august eller september 2019. Flere af regionerne har tidligere gennemført lignende undersøgelser i egen region, men det er første gang, at landets fem præhospitale akutberedskaber har gennemført en samlet undersøgelse med enslydende spørgsmål på tværs af regionerne.
Regionerne har leveret data, mens udviklings- og konsulenthuset DEFACTUM, som er forankret i Region Midtjylland, står for analyse og rapport.
Fakta om undersøgelsen.
Den fælles, nationale rapport består af data fra 4.868 personer
På landsplan er svarprocenten 45
Borgerne har svaret på 22 spørgsmål. 14 spørgsmål handler om tilfredshed, mens otte er faktaspørgsmål. Se spørgeskema i bilag
Svarene er sammenholdt med en række baggrundsvariable, fx hastegrad, responstid, køn, alder osv.
Tre ud af fire svar er fra patienter, resten fra pårørende eller mangler angivelse af hvem, der har svaret
Data er indsamlet fra borgere, som har ringet 1-1-2 og fået sendt en ambulance med hastegrad A eller B i august/september 2019. Hastegrad A sendes til patienter, hvis tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende, hastegrad B til patienter, hvis tilstand vurderes hastende, men ikke livstruende
Kort om den akutte hjælp
Regionernes præhospitale akutberedskaber har ansvaret for hjælpen fra en akut syg eller tilskadekommen borger ringer 1-1-2 og til vedkommende overleveres til hospitalet eller er færdigbehandlet på stedet.
Hver region har en AMK-vagtcentral, hvor alle opkald visiteres på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering. AMK-vagtcentralen har overblikket over behovet for akut hjælp og sender hjælp med blandt andet ambulancer, akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikoptere.
