Irma i Skomagergade trænger til et løft, og skal gøres imødekomme forbrugernes ønsker. Der kommer blandt andet en stor åben slagter-afdeling, med disk i forretningen, og så kommer der frisk brød hver dag, fra bagerfirmaet Reinh van Hauen. Desuden vil der også blive lavet et nyt indgangsparti, så kunderne kommer mere direkte ind i grøntafdelingen.
Den nye slagterdel er en del af Coops nye tiltag, og butikschefen hos Irma Roskilde, Morten Langebæk fortæller Roskilde Avis at man kan kalde det nye koncept for ”kvalitets-fast-food”. Det skal være med til at give kunderne mulighed for at købe kvalitetsmad, der er nemt at tilberede og kommer i den størrelse som man har behov for.
Det vil blive lidt af en renovering når de først går i gang, og økonomisk set forventes det at koste omkring syv millioner kroner.
Renoveringen betyder også at butikken er lukket fra mandag d. 3. marts til torsdag d. 17. marts. Og så er de helt klar til påskesalget med en flot ny butik.