KulturCosmosgruppen BilledCosmos indbyder alle, der kan lide at tage fotos i hverdagen, til at indsende deres foretrukne Viby-billede til en udstilling, som skal starte på Høstfestdagen lørdag den 26. august.

To musikere fra Carlssons A-Train øver i CosmosHallen en fredag eftermiddag. Foto: Marianne Fogtmann

Der er frit valg med hensyn til motiv. Både det smukke, det sjove, det hverdagsagtige og det grimme hører med til ”4130 Her og Nu”- virkeligheden.
Dit foto skal være taget i 2016 eller 2017.  Udvalgte fotos vil blive printet og hængt op i CosmosHuset, Søndergade 13, Viby Sj., hvor de kan ses frem til 11. november. Andre fotos vil kunne indgå i et diasshow.
Besøgende på udstillingen opfordres til at stemme på deres favoritbillede, så der kan kåres en vinder. Vinderfotografen vil få overrakt en præmie den 11. november kl. 11, når BilledCosmos har fernisering på årets sidste udstilling, der har titlen ”Eventyr”.

 

Blomstermark ved nordindkørslen til Viby Sj. Foto: Marianne Fogtmann

Send dit favoritfoto til  udstillingen “4130 Her og Nu” og en lille beskrivelse samt dit navn til billed@kulturcosmos.dk, så vi har det senest 1. august.