Forskerne skal undersøge sprogbrugen i retssager om voldtægt, de sociale effekter, når kriminelle opholder sig i det offentlige rum, forbedringer i omsorgsarbejdet i ældreplejen samt diaspora-hindunationalisme i Sydafrika.
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler til forskningsprojekter på tværs af de videnskabelige hovedområder. Blandt modtagerne er fire forskere fra Roskilde Universitet, som hver modtager cirka tre millioner kroner.
Det drejer sig om lektor i dansk Sune Sønderberg Mortensen, sociolog og adjunkt Hakan Kalkan, lektor i Arbejdsliv Agnete Meldgaard Hansen og lektor i internationale udviklingsstudier Somdeep Sen.
Sprogbrug i retssager om voldtægt
Sune Sønderberg Mortensen skal undersøge sprogbrugen i retssager om voldtægt. Projektet skal give indblik i de sproglige-retoriske greb anklagerne og forsvarsadvokaterne bruger for at overbevise retten.
De fleste retssager om voldtægt handler nemlig ikke om, hvem der gjorde det, men om hvorvidt det der skete, var voldtægt eller samtykkebaseret sex. Der er sjældent andre førstehåndsvidner end de involverede selv, og derfor bærer sagerne ofte præg af påstand mod påstand – to forskellige mundtlige udlægninger af et hændelsesforløb.
Så hvad er det, der gør, at dommerne finder den ene udlægning mere overbevisende end den anden? LingCoRT-projektet undersøger det spørgsmål fra et sprogligt perspektiv. Projektet har fået unik adgang til at lydoptage advokaternes afslutningstaler i en række danske voldtægtssager og vil derigennem skabe systematisk (og fuldt anonymt) indblik i de sproglige-retoriske greb, anklagerne og forsvarsadvokaterne bruger for at overbevise retten og underminere modpartens fortælling.
Utryghed i udsatte boligområder
Hakan Kalkan skal klarlægge de sociale effekter, der kan opstå, når kriminelle grupper opholder sig i det offentlige rum ved udsatte boligområder. Selvom emnet har politisk bevågenhed, ved man forskningsmæssigt meget lidt om effekterne i en europæisk kontekst.
I USA viser forskningen alvorlige og forskelligartede effekter, men vi ved ikke, om det samme gør sig gældende i fx en dansk kontekst. Skaber grupperne fx utryghed blandt beboerne, så man gør mindre brug af det offentlige rum eller holder sine børn væk fra områderne?
Projektet sigter mod at klarlægge effekterne igennem etnografisk feltarbejde og dybdegående interviews med beboere og ansatte på lokale institutioner. Interviewene vil fokusere på beboernes og de ansattes erfaringer med, forståelser af og sociale reaktioner på tilstedeværelsen af kriminelle grupper.
Hvordan skaber man værdig ældrepleje?
Agnete Meldgaard Hansen skal undersøge, hvordan man forsøger at forbedre kvaliteten af omsorgsarbejde i den danske ældrepleje. Hun vil udforske, hvordan begrebet værdig ældrepleje forstås og skabes i praksis og se nærmere på de udfordringer og spændinger, der kan opstå i processen.
Mange velfærdsstater befinder sig i dag i en omsorgskrise, hvor kvaliteten og omfanget af offentlige omsorgstilbud kommer til kort i lyset af aldrende befolkningers voksende omsorgsbehov og den omfattende mangel på arbejdskraft i sektoren. Denne krise er veldokumenteret, men vi ved ikke nok om de tiltag, der gøres for at modvirke den.
DIGNICARE-projektet vil derfor bidrage med ny viden ved at undersøge forsøg på at forbedre kvaliteten af omsorg og omsorgsarbejde i den danske ældrepleje. Her forsøger man under overskriften ’værdig ældrepleje’ at forbedre omsorgen gennem en række forskellige tiltag.
Gennem udvikling af nye teoretiske forståelser af værdighed som ’koreografier’, og etnografiske studier af to typer tiltag til at fremme værdig ældrepleje – styrket relations-faglighed og større kontinuitet i plejen – udforsker DIGNICARE-projektet, hvordan værdig ældrepleje forstås og skabes i praksis.
Diaspora-hindunationalisme i Sydafrika
Somdeep Sen skal undersøge, hvordan diaspora-nationalisters politiske bevidsthed og handlinger er formet af politiske og sociale forhold i det land, hvor de bor. Diaspora betyder folkegrupper, som har taget ophold uden for fædrelandet, og som knyttes sammen via deres fælles relationer til dette lands kultur eller religion. Konkret vil projektet have fokus på diaspora-hindunationalisme i Sydafrika.
Baggrunden for projektet er den stigende bekymring over den voksende globale radikale højrefløj, personificeret i autokratiske ledere som Modi, Trump og Erdogan. Nationalistiske diaspora-grupper har været vigtige for disse lederes globale strategier, da diasporiske politiske handlinger understøtter illiberale politiske dagsordener i “hjemlandet” og skaber et mere tolerant miljø for sådanne dagsordener i global politik.
Projektet fokuserer på, hvilken indflydelse det land, hvor diasporagrupper befinder sig, har på karakteren af og formålet med deres nationalisme. For at besvare dette spørgsmål vil projektet undersøge, hvordan diaspora-nationalisters politiske bevidsthed og handlinger er formet af politiske og sociale forhold i det land, hvor de bor.
