Pressefoto

Den 19., 20. og 21. august sætter Vikingeskibsmuseet – i anledning af World Pride – fokus på køn, kønsroller og kønsopfattelser i vikingetiden, og der er store overraskelser at hente, når man først dykker ned i fortidens kønsopfattelser og den forskningsgren, der kaldes ‘kønsarkæologi’ (gender archaeology).

Inden for arkæologien har det været kutyme at definere køn ud fra de genstande, som den gravlagte har fået med sig i graven, men nyere forskning og kortlægning af DNA har vist, at det ikke nødvendigvis altid er hele historien.

Det har ført til heftige debatter om valkyrier, teorier om kromosomlidelser og meget andet. Men det står tilbage, at den traditionelle opfattelse af, at der kun findes to køn måske ikke var skrevet i sten i vikingetiden, og at definitionen af, hvad der afgør en persons køn ikke alene handler om det medfødte køn.
Hør om køn, kønsroller og de begrænsninger det medfødte køn måske – eller måske ikke – lagde på vikingetidens mennesker.

I kan møde museets dygtighed og vidende formidlere på ‘Standengen’ ved det store langskib ’Havhingsten fra Glendalough’ hver dag.
De fortæller dagen igennem om udvalgte temaer fra vikingetiden og svarer også gerne på spørgsmål fra publikum.