Slagteriskolens elevtal har i flere år været faldende, og færre elever betyder færre penge. Derfor er 16 ansatte blevet varslet om deres afskedigelse inden for den nærmeste fremtid.
Sidste år havde skolen et underskud på ni millioner kroner, men direktøren på skolen, Ulla Koch, håber at det nyetablerede samarbejde med Zealand Business College i Ringsted vil tiltrække flere elever og skabe en bedre udvikling for skolen. Dog er det pt. nødvendigt at fyre et antal ansatte, både i administrationen og blandt undervisere, for at få budgettet til at hænge sammen.