Tag hele familien med i Roskilde Domkirke den 1. december!

Foto: Bettina O. Hjort

I anledning af at byens Domkirke har fået nyt menighedsråd skyder de det nye kirkeår i gang med at invitere indenfor til et særligt program den 1. søndag i advent. Ud over at du kan møde medlemmerne af det nye menighedsråd, vil der også være mulighed for at komme til gudstjenester, komme med på omvisning i Domkirken, høre herlig julemusik samt nyde julegodter med en kop kaffe eller te.

Hvad er der på programmet?
Kl. 10.00 Højmesse v. Ulla Thorbjørn Hansen, gudstjenesten radiotransmitteres direkte på DR P1
Kl. 11.30 Gratis adgang til Domkirken. Hils på det nye menighedsråd. Kirkekaffe med julegodter.
Kl. 11.45 Gratis guidet omvisning i Domkirken.
Kl. 14.00 Familiegudstjeneste v. Thomas Godsk Larsen, hvor Domkirkens Børne- & Juniorkor medvirker.
Kl. 17.00 Jazzgudstjeneste v. Anne-Sophie Olander og Jakob Lundbak kvartet.

Der vil være gratis adgang til Domkirken i åbningstiden.

Læs her.