Det bliver et forår med franske fornemmelser op til årets Tour de France start i Roskilde. Sæt et kæmpe kryds i kalenderen, når bibliotekerne inviterer alle litteraturelskere og nysgerrige til en tredages festival spækket med litterære arrangementer den 19-21. maj.

Programmet bliver annonceret snart, men vi kan afsløre, at årets tema er “Vi elsker cykling”!

Du kan også varme op til årets store sportsbegivenhed i Roskilde, når bibliotekar Ann Luther Torp inviterer til to online læseklubber i april med franske fristelser på programmet. Tilmeld dig allerede nu, så du kan nå at læse bogen.

Onsdag 6. april er det Simone de Beauvoirs De uadskillelige, der er på programmet. Tilmeld dig nu og hent dit låneeksemplar på Roskilde Bibliotek.

Onsdag 27. april har Ann fundet en roman af David Foenkinos frem. Du kan hente dit låneeksemplar fra 15. marts efter tilmelding. Tilmeld dig her.

Foto: ABW