Fredag d. 1/10 afholder Roskilde Domkirke Verdensarvsdag for fjerde gang. Verdensarvsstederne er udpeget for din skyld – og dine børn og børnebørns. Roskilde Domkirke er byens vartegn og har dannet ramme for nationale og lokale begivenheder i 800 år og er udpeget af UNESCO som umistelig kulturarv.

På dagen vil der være diverse begivenheder som: orgel workshop, omvisning af domkirken samt en gåtur om domkirken. Derudover vil der afholdes fredagsaltergang kl. 12.00. Der vil være korsang foran domkirken kl. 16.40. Dertil vil der være aftensang med Roskilde Domkirkes drengekor i domkirken.

Der er gratis entre i domkirken hele dagen. Kig ind og vær med til at fejre dagen!

Se kirkens kalender her

Foto: JTL