Pressefoto

Vikingeskibene er udstyret med kilometervis af tovværk – Havhingsten alene har over 2 kilometer tovværk – og uden solidt tovværk ville det ikke være muligt at sætte det store sejl og drage ud på åbent hav.

Der skulle mange specialiserede håndværkere til for at gøre et skib sejlklart, og reblæggeren udførte et meget vigtigt stykke håndværk. Der er ikke mange tilbage, der stadig kan det gamle håndværk, og derfor er det vigtigt at holde denne håndværkstradition levende.

Reblæggeren laver reb af forskellige naturmaterialer bl.a. lindebast, uld og hestehår til museets både, og arbejder på museet følgende dage: 19.-21. juli og 9.-13. august kl. 10.00 – 17.00

Det sker på Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde
Entre: Familiebillet (2 voksne + børn under 18 år): 280 DKK
Børn under 18 år gratis. Voksne: 150 DKK