Sankt Jørgensbjerg Sognegård indbyder til foredrag med musiker og forfatter Chris Minh Doky, som deler indsigter fra sin bog “Tro, Håb og Kærlighed”. Bogen er en del af serien Kristendommen ifølge…, der udkom i oktober 2024.
Med udgangspunkt i sin egen rejse, der forbinder en multikulturel opvækst som søn af en dansk mor og en vietnamesisk far samt erfaringer som internationalt anerkendt musiker, viser Minh Doky, hvordan tro, håb og kærlighed kan være kraftfulde drivkræfter – uanset om man er religiøs eller ej.
Chris Minh Doky vil krydre foredraget med et par numre på bassen – glæd jer til en aften med både Chris’ tanker og ord om livet samt dejlige toner fra bassen.
Det sker onsdag den 5. november kl. 19.30.
Dørene åbner kl.19.00 og der er fri entré.








