Efter en pludselig forsvinden og blot en enkelt, udsolgt koncert siden 2016 vender The Awesome Welles tilbage med nyt album og 8 koncerter i landets største byer heriblandt Roskilde.

Nu er det tidsløse og atypiske rockband The Awesome Welles tilbage for bestandig med endnu et autonomt album, der artikulerer livets store spørgsmål og portrætterer menigmands famlen i en evigt foranderlig og urokkelig verden.

Fem år skulle der gå, før noir-rockerne gjorde deres genkomst med den anmelderroste opfølger og en atter insisteren på rockmusikkens raison d’etre. Oven på det hæderkronede debuterende udspil og lovprisende profetier i ind- og udland vendte trioen i 2019 tilbage med ni sange forfriskende fri af tidens tendenser og dogmatikker.

De indtager Gimle lørdag d. 4. marts og afslutter hele deres turné af i Tanken på Gimle med deres særegne, mørke, eksplosive og følelsesladede rockudskejelser.

PRAKTISK INFORMATION
TID: lørdag d. 4. marts 2023 kl. 21.00. Dørene åbnes kl. 20.00.
STED: Gimle, Tanken.
PRIS: 170 kr. i forsalg. 190 kr. i dørsalg
Billetter på www.gimle.dk

The Awesome Welles – Pressefoto