Af Michael Pihl, folketingskandidat for Dansk Folkeparti på Sjælland
Over 650.000 kroner. Så meget har den statslige institution Ligebehandlingsnævnet indtil videre brugt af offentlige midler på en sag, som efter min opfattelse i sin kerne handler om, hvorvidt religiøse særhensyn skal have forrang i det danske samfund. Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
Sagen startede ved et praktikforløb på Egelundskolen i Albertslund, hvor to muslimske lærerstuderende i 2022 nægtede at give hånd til en mandlig praktikvejleder. Skolen fastholdt et krav om håndtryk som en del af sin praksis – blandt andet med henvisning til kommunens værdier om ligestilling og gensidig respekt på tværs af køn. Da de studerende ikke ville fravige deres religiøse krav, valgte de selv at afbryde praktikken og indbragte efterfølgende sagen for Ligebehandlingsnævnet. Her fik de medhold og blev tilkendt hver 25.000 kroner i godtgørelse, betalt af Albertslund Kommune.
Det centrale spørgsmål er imidlertid, om der reelt er tale om forskelsbehandling. Havde andre – uanset baggrund – nægtet at give hånd, ville udfaldet efter alt at dømme have været det samme: praktikken ville være ophørt. Skolens linje var således ens for alle, hvilket gør det diskutabelt at betegne sagen som indirekte diskrimination, sådan som nævnet har gjort.
Afgørelsen blev siden anket til Østre Landsret, som gav skolen medhold. Alligevel har Ligebehandlingsnævnet valgt at føre sagen videre til Højesteret – endnu en gang for offentlige midler. Det rejser et principielt spørgsmål: Hvorfor skal en statslig instans aktivt arbejde for, at religiøse normer – i dette tilfælde muslimske – får forrang over fælles samfundsnormer som ligebehandling og sekularisme?
I denne sag har Ligebehandlingsnævnet taget klart stilling – til fordel for et religiøst særhensyn. Det bør give anledning til en bredere debat: Hvorfor anvendes skattekroner på at fremme muslimske særkrav i Danmark? Og harmonerer det med regeringens egne målsætninger om ligestilling og fælles værdier?
Dybvad blev spurgt, hvordan nævnets ageren stemte overens med disse mål. Den del af spørgsmålet valgte han ikke at besvare…
