Skoemagerkroen
Landevejen 4
4060 Kirke Såby
46 49 19 30

Følg Skoemagerkroen på Facebook 

Åbningstider
Mandag lukket
Tirsdag – torsdag & søndag
Frokost 12.00 – 15.00
Aften 17.30 – 21.00

Fredag og lørdag
Frokost 12.00 – 15.00
Aften 17.30 – 21.30
(Ferielukket i uge 28 og 29)

De rejsendes velfortjente pause
Christian II bestemte, at der for hver anden mil på alfarveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af de vejfarende. Her, i 1521, starter Skoemagerkroens historie, hvor prominente gæster som Ludvig Holberg flere gange lagde vejen forbi. Kroen i det Midtsjællandske er Danmarks Ældste kongeligt priviligerede post- og diligencekro, og råvarerne kom ligesom dengang fra lokalområdet. 

Dejlige værelser i landlig idyl
På Skoemagerkroen spiser og overnatter du i historiske rammer med udsigten til det kuperede midtsjællandske landskab. Her er du tæt naturen ved indgangen til Nationalpark Skjoldungernes Land og kun en halv times kørsel fra København.

Du kan vælge mellem moderne værelser på kroen, men du har også mulighed for Glamping – en luksusovernatning i telt. Kroen tilbyder overnatning i store flotte opvarmede lærredstelte med dobbeltseng, lys og hyggelig indretning, som du kan kombinere med spa, sauna og vildmarksbad med fri udsigt til skov og eng.

Store selskaber, julefrokost og møder i historieske rammer
Dit næste møde kan afholdes på Skoemagerkroen. Kroen tilbyder en basismødepakke med tilvalgsmuligheder og med muligheden for at vælge mellem flere menuer.
I planlægningsfasen og under opholdet bliver I mødt af et veloplagt og professionelt personale, der sørger for at alt forløber som planlagt.

Personalet har mange års erfaring med at arrangere fester og skabe de bedste rammer omkring livets fester, receptioner og andre festlige anledninger. I november og december afholdes Jeppes og Baronens Julefest, som byder på et fuldt program med det store julebord, musik og dans.

Maden er klassisk med et frisk pust udefra
Skoemagerkroen er kendt for gode klassiske smørrebrød med et strejf af det moderne. Rugbrødet er hjemmebagt, og råvarerne er lokalt producerede. Aftenmenuen er sæsonbetonet og byder på lækre klassiske retter.

Du kan også få leveret mad ud af huset, og kroen leverer overalt i Danmark.

Højt serviceniveau og glade gæster
Skoemagerkroen får mange rosende ord med på vejen på de sociale medier, bl.a. skriver Anders: ”Dette er stedet hvis man har lyst til at forkæle sin mave, øje og sind.” 

sølvpartner

Del på sociale medier