Årets største uddannelsesbegivenhed for unge med særlige behov. Her kan du møde næsten 80 skoler og organisationer. Du kan møde en masse unge med mod på fremtiden og ikke mindst suge til dig af den helt særlige atmosfære. Der er gratis adgang til både messen og spændende oplæg begge dage.

Onsdag 21. september
9.00 – 14.00 – Messen er åben for uddannelses- og fremtidssnak i Hal D

9.30 – 10.15 – Jobcenterbroen. Hvordan gør vi det nemmere for jobcentrene at afklare til videre job og beskæftigelse efter STU v/Ena Helene Toft Winther, afdelingsleder jobcenter og formand for STU-udvalget i Høje-Taastrup Kommune, Trine Dandanell, leder af STU Greve og Lars Aaskov Troelsen, afdelingsleder CSU Egedammen, Hillerød Kommune.

10.30 – 11.15 – Ung med diagnoser. Mød Mathilde Lusty Sørensen fra bloggen ’Mit liv med angst og autisme’, som fortæller om sit liv med flere forskellige diagnoser.

11.30 – 12.15 – STU 2.0. Esben L. Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd kigger på fremtiden for STU. Dette oplæg henvender sig primært til fagpersoner. 

14.00 – 16.00 – Pause – Pausearrangement KUN FOR UDSTILLERE I LOKALE MAGLEKILDE.

14.00 – 16.00 – Netværksarrangement med fagligt oplæg v/STU-foreningen Consentio og forplejning.

16.00 – 19.00 – messen er igen åben for besøgende 

16.15 – 17.00 – Mød Ligeværd og hør om Forældrenetværk og klub for unge fra 18 år med særlige behov på tværs af handicap – med og
uden diagnoser. Mød frivillige i Ligeværd, klubmedlemmer og ambassadør/ frivillig Mogens Mathiesen.

Torsdag 22. september
9.00 – 14.00 – messen er åben for besøgende

9.30 – 10.15 – Et liv som autist med ADHD. Hør Silke Svare, forperson for Autisme Ungdom fortælle om sit liv med flere diagnoser.

10.30 – 11.15 – Hvordan forbereder man sig på et efterskoleophold?’ Specialefterskolerne fortæller om deres skoleform. Hvad får man
ud af at være på efterskole – og ikke mindst, hvordan forbereder man sig på at indgå i fællesskabet både fagligt, socialt og personligt
v/Tine Engell Kjøller og Nikolaj Schomacker, forstander og vice-forstander på Waldemarsbo Efterskole.

14.00 – messen lukker. TAK FOR I ÅR. 

BEMÆRK!
Alle oplæg foregår i LOKALE ROAR. Der er GRATIS ADGANG til alle oplæg.

Tilmelding til jp@compassfairs.dk

Følg med på begivenheden her.