Roskilde Teater har trukket i fodboldtrøjerne og er klar til at præsentere den perfekte opvarmning til VM, kun tre dage inden landsholdet går på banen i kampen mod Tu-nesien og en uge før kampen mod Frankrig.

FODBOLD FODBOLD FODBOLD fra Det Kongelige Teater kan opleves lørdag den 19. november kl. 19.30 i Lynghøj teatersal. Og det bliver lige så spændende som en virkelig fodboldkamp!

Gennem klubsange og fantilråb følger vi fodboldspillets deltagere før, under og efter kam-pen – spillere, trænere, klubejere og ikke mindst de entusiastiske fans. De fem skuespille-re: Charlotte Fich, Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling og Ellaha Lack deles om hele 50 forskellige roller i stykket. Der er fart over feltet, og stemningen er i top.

FODBOLD FODBOLD FODBOLD er skrevet af Henrik Szklany, der er glødende AaB-fan, og for iscenesættelsen står instruktør Nicolei Faber, der er inkarneret Vejle-fan, så fodbold-engagementet driver forestillingen frem.

FODBOLD FODBOLD FODBOLD opføres som optakt til VM i fodbold i Qatar. En kæmpe begivenhed, der har vakt stor opsigt og diskussion. Er fodbold blot spillet på banen, eller skal der også stilles spørgsmål om etik, menneskerettigheder og kommercielle kræfters magt over spillet?

Billetter kan købes på roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, Svogerslev, 4000 Roskilde
Tidspunkt: lørdag 19. november kl. 19.30

Medvirkende: Charlotte Fich, Ellaha Lack, Jacob Femerling, Alvin Olvid Bursøe, Mads Rømer Brolin-Tani
Manuskript: Henrik Szklany
Iscenesættelse: Nicolai Faber
Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly
Lysdesigner: Mathias Hersland
Producent: Det Kongelige Teater

Varighed: 2 timer og 10 min. inkl. pause.

Pressefoto