Thomas Sønderby Jepsen og Nicklas Weis Damkjær er to af Roskilde Festivals musikbookere. De kommer og giver et indblik i deres arbejde og deler ud af deres mange insider-tips til unikke live-oplevelser med kunstnere, man måske ikke lige selv har fået øje på i programmets overvældende udbud.

I går på fælles opdagelse i årets Roskilde Festival-program – med særligt blik for bands, der så småt er på vej til at blive morgendagens stjerner.

Opvarmnings koncert
I slutter af med en koncert med TUHAF, der skal spille på Gaia Scenen til årets Roskilde Festival.

Om Tuhaf:
En farverig og psykedelisk eksplosion af tyrkisk rock og dansk protestfolk.

Anatolsk rock og tyrkisk pop fra den psykedeliske guldalder tages under kærlig og personlig behandling af bandet Tuhaf med karismatiske Berrin Bas i front. Bandet udsendte deres debut-EP “Gölgeden” i 2019 og har efterhånden turneret flittigt i både Danmark og Tyrkiet. Til denne aften kan man opleve Tuhaf i en særlig duo-konstellation.

Kilde.

Foto: Anne Beth Witte