”Vi har altid elsket, at spille live i Psyched Up”… udtaler forsanger og guitarist Sune Wagner. Bassist Jakob Jørgensen uddyber: ”Vi spillede utrolig mange koncerter i sin tid, og vi er mere spændte end nogensinde på den kommende tour”.

I forbindelse med turnéen udgiver bandet intet mindre end tre vinyler:

”The Noisy Album” indeholder en optagelse af en livekoncert med Psyched Up Janis på det legendariske spillested CBGB’s i New York City i 1994. ”Swell Demos” består af demo-versioner af numrene fra bandets debutalbum ”Swell”. Sangene er spillet
med en anden nerve og intensitet og andre guitarsoloer end på den oprindelige udgivelse fra 1994.

Derudover udgives ”The Clean Sweep”, hvor de gamle EP’er er samlet på ét dobbeltalbum, bl.a. med nonalbum tracks og syv bonusnumre.

Forlæng oplevelsen med et besøg på The Raven, der er åben før og efter koncerten.

TID: Torsdag d. 31. marts 2022 kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00.
STED: Gimle
PRIS: 350 kr. I døren: 370 kr.
Billetter via www.gimle.dk

Pressefoto