Mandag den 27. april kl. 19 til 21 inviterer Roskilde Bibliotek til foredrag om de litterære referencer i Lana Del Reys længselsfulde tekstunivers. Den amerikanske sanger Lana Del Reys tekster er nemlig fyldt med referencer til litteraturens helt store romaner og forfattere.

Om foredraget

I POPskolens foredrag mandag den 27. april kl. 19 til 21 åbner vi bogsiderne i Lana Del Reys verden af længsler og Hollywooddrama. Bliv klogere på de litterære referencer, som hun bringer i spil – fra store klassikere som “Glasklokken” og “Lolita” til 1950’ernes rebelske beatpoesi.

Vær med til at bladre i Lanas bogreol, lytte til nogle af hendes bedste numre og udforske litteraturens aftryk i hendes drømmesmukke musik. Aftenens lærer i POPskolen er forfatter og bibliotekar Anya Mathilde Poulsen. Hun står bag bogen “Vilde kvinder, mørke toner” om køn og musik.

Køb af billet

Arrangementet foregår i Salen på Roskilde Bibliotek. Det koster 25 kroner at deltage. Billetter kan købes på vores hjemmesiden under roskildebib.dk/detsker:

Arrangementer | Roskilde Bibliotekerne

 

POPskolen. Foto. Tine Bek og Wikimedia Commons