Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2026/07/09 til 2026/07/22.

Brand i affaldsskur – Fælledvej, Roskilde

En beboer på Fælledvej bemærkede, at der kom røg fra affaldsskuret. Flammerne var startet nede i en tekstilcontainer og manden fik derefter ringet 112 og tilkaldt brandvæsnet.
Før ilden var slukket, var i alt otte affaldscontainere brændt ned og selve affaldsskuret havde også fået brandskader. Varmen havde desuden været så voldsom at flere ruder i ejendommen var sprunget og en tre-hjulet scooter var delvist smeltet.
Politiet har på nuværende tidspunkt ingen viden om, hvordan branden er opstået, men hører gerne fra eventuelle vidner.

Brand i bil – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl 14.23 udbrød der brand i en bil, der kom kørende ad motorvejen. Føreren kunne pludseligt mærke, at bilen mistede strøm og motorkraft og fik derfor hurtigt bilen ud i nødsporet, hvor der begyndte at udvikle sig røg fra motorrummet. Brandvæsnet kom kort efter til stedet og fik slukket branden.

Butikstyveri – Snoldelev Bygade, Gadstrup, Roskilde

Kl 13.50 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor personalet havde tilbageholdt en rumænsk mand på 60 år. Manden var gået ind i butikken sammen med to andre mænd. Da de gik op til kassen for at betale, forsøgte den 60-årige at gå ud af forretningen med varer for cirka 1000 kroner i en pose. Manden blev sigtet for tyveriet, som han dog nægtede.

Butikstyveri – Trekroner Centervej, Roskilde

Kl 19.11 tilbageholdt personalet i et supermarked en person, der havde stjålet for over 5000 kroner varer. Det viste sig, at i personens bil var der yderligere varer, som formentligt også var tyvekoster.
Der var tale om en 68-årig mand, der tidligere er dømt for omfattende butikstyverier. Han blev sigtet og kan nu se frem til en ny retssag.
Politiet tog varerne fra bilen med sig for at forsøge at finde frem til, hvor de kan være stjålet fra.

Færdselsuheld – Industrivej, Roskilde

Kl 08.12 skete der et færdselsuheld, da en 51-årig mand fra Charlottenlund i personbil ramte en 57-årig kvinde fra Roskilde, der var ude for at motionsløbe. Hun havde ventet på at få grønt lys i fodgængerfeltet, men da hun satte i gang blev hun ramt af den 51-åriges bil. Kvinden fik flere skader, men ikke noget livstruende.

Indbrud i lager – Darupvej, Roskilde

Kl 02.33 gik alarmen i en lagerhal. Politiet kørte til stedet og fik kort efter standset en bulgarsk varevogn med tre rumænske mænd på hhv 39, 34 og 22 år. I bilen var flere forskellige effekter, som blev vurderet til at være tyvekoster. Mændene blev anholdt og der skal tirsdag tages stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.

Overfald – Jernbanegade, Roskilde

Kl 01.59 blev en 29-årig mand tilsyneladende helt umotiveret overfaldet i tunellen under Roskilde Station.
Tre mænd var netop ankommet med toget fra København, da de kort efter overfaldt den 29-årige, der fik blev skubbet omkuld og fik flere spark og tramp i hovedet. De havde forinden haft en kort ordveksling med den 29-årige.
Flere patruljer blev sendt til området og de traf tre alkoholpåvirkede mænd, der fortsat var på stedet. Der var tale om en 37-årig mand fra København, en 40-årig mand fra Roskilde samt en 40-årig mand fra Glostrup. De blev alle tre sigtet for grov vold. Den 29-årige var forslået men ved bevidsthed, da politiet ankom.

Sigtet efter våbenloven – Jernbanegade, Roskilde

Kl 02.28 blev der sendt en patrulje til to grupper, der stod og råbte af hinanden på gaden. En 22-årig kvinde fra Roskilde-området var set med en svensknøgle, som hun skulle have truet med. Kvinden blev på den baggrund sigtet efter våbenloven. Svensknøglen var dog inden patruljens ankomst forsvundet fra stedet.

Stoppet på crosser – Dyssegårdsvej, Gadstrup, Roskilde

Kl 17.33 fik en motorcykelbetjent standset en 14-årig dreng, der kørte rundt på en crossmaskine. Drengen var ikke umiddelbart til sinds at standse, men valgte dog at gøre det lidt efter. Politiet har nu taget maskinen med sig til nærmere undersøgelser af hvorvidt den er i lovlig stand.

Søndag – mandag

Ophidset mand på havn – Vindeboder, Roskilde

Kl 08.04 fik politiet anmeldelser om, at en ophidset mand råbte og skreg og kastede med skilte på stedet. En patrulje kørte frem og fik kontakt til en 21-årig mand fra Jylland. Manden optrådte provokerende over for politifolkene og blev derfor anholdt og taget med på stationen. Det viste sig endvidere, at han også var i besiddelse af et elektrisk løbehjul, som der var mistanke om var stjålet og han blev derfor også sigtet for det forhold.

Tricktyveri – Rådalsvej, Jyllinge, Roskilde

Kl 17.50 anmeldte en 96-årig mand fra Nordsjælland, at han var blevet frastjålet sin pung med kort og kontanter i kort forinden, mens han havde stået ved et busstoppested og ventede på bussen. Et par med deres datter var kommet gået og havde spurgt om vej og de havde i den forbindelse formentligt haft held til at stjæle pungen.

Uro ved børnehave – Ågerupvej, Roskilde

Kl 21.24 måtte politiet en tur forbi en børneinstitution, hvor en gruppe unge mennesker skulle have samlet sig for at spille høj musik. De unge skulle smide nikotinposer fra sig alle stedet.
Patruljen traf fire unge på 16, 16, 19 og 18 år. Der var remedier til hashrygning fremme på et bord. De blev alle fire visiteret uden at der dog blev fundet yderligere. Patruljen sørgede for, at det affald, som drengene havde smidt på stedet, blev fjernet igen.

Vejvrede – Holbækmotorvejen ved Lindenborgvej, Roskilde

Kl 17.04 blev politiet tilkaldt til to bilister i slagsmål. De havde forinden haft en kontrovers på Holbækmotorvejen og var kørt ud i nødsporet for at diskutere sagen. Det endte med at den ene part, en 51-årig mand fra Sydsjælland, fik et eller flere knytnæveslag i ansigtet af en 43-årig mand fra Odsherred. Da den 51-årige søn på 15 år forsøgte at blande sig fik han også et eller flere knytnæveslag.
Politiet fik anholdt den 43-årige, der ifølge en narkometertest også viste sig at være påvirket af kokain og cannabis. Manden sigtet for både at køre i påvirket tilstand og for vold.

Indbrud i Perioden

Darupvej, Roskilde

Dronning Ingeborgs Vej, Roskilde

Egeholmen, Roskilde

Del gerne dette