Uanset om du vil lære at lave musik, dyrke sport eller klare sjove challenges, så rummer sommerprogrammet til Sjov Ferie noget for enhver smag og for børn på alle grundskolens klassetrin. Her kommer et par fede aktiviteter fra programmet, som du kan tilmelde dit barn på sjovferie.roskilde.dk.

KomplX Records: Musik Camp

Kender du et barn i 4. til 10. klasse med passion for musik, rap eller sangskrivning? Hvad med en 2-dages sommercamp hos Komplx Records?

Her kan man fordybe sig i tekstskrivning og musikproduktion sammen med andre børn og unge i et professionelt lydstudie. Børnene får teknisk og kreativ støtte hele vejen – fra idé til færdigt track/sang/rap – med personlig vejledning fra to erfarne lydteknikere og producere.

Det sker tirsdag 4. og onsdag. 5. august kl. 10-16. Kulturskolen Roskilde Nord, Planetvej 30, 4040 Jyllinge. Tilmelding via Sjov Feries hjemmeside.

Hack Sommerbogen

Kalder alle læselystne 0. til 10. klasser til at gennemføre så mange af årets 30 Sommerbogs-læseudfordringer som muligt på én gang. Hvor mange udfordringer kan I løse på samme tid?

Kan I læse en tegneserie med en forside, I godt kan lide – mens I har fødderne i vand og spiser en is? Tillykke, så har du klaret 4 udfordringer på én gang og hacket Sommerbogen.

Det sker:
Tirsdag 30. juni kl. 10-11.30 på Jyllinge Bibliotek.
Onsdag 1. juli kl. 10-11.30 på Viby Bibliotek, Cosmos.
Mandag 6. juli kl. 10-14 på Roskilde Bibliotek.

Det er helt gratis, og I møder bare op.

Pokémon: Hygge, quiz, bøger og krea

Alle 0. til 4. klasser er inviteret til at nørde pokemonuniverset sammen med andre pokémon-fans! Tag en voksen med og hyg jer sammen. Det er helt gratis og kræver ingen tilmelding.

Læn jer tilbage og læs pokémonbøger, test jeres viden om Pikachu og alle de andre pokémons eller sæt jer ved kreabordet, hvor I kan lave pikachu-masker og pokémon-nøgleringe.

Det sker:
Mandag 3. august kl. 10-12 på Jyllinge Bibliotek.
Onsdag 5. august kl. 10-12 på Viby Bibliotek, Cosmos.

DJ-workshop: Lær at mixe beats og styre musikken

Alle børn, der vil kaste sig ud i DJ’ing, mixing og musikalsk kreativitet, er inviteret til gratis drop-in workshop.

Den står på brandvarme beats og tung bas, når Turning Tables rykker ud på Stændertorvet med to professionelle DJ-pulte og lærer børn, hvordan de mixer beats og styrer musikken – så det er umuligt at stå stille! Alle kan være med uanset erfaring. Man får et vist tidsrum bag pulten, så alle får mulighed for at styre knapperne.

Det sker:
Tirsdag 7. juli kl. 12 -16 på Stændertorvet, Roskilde. Gratis. Drop-in. For børn i alle aldre.

Sommerfest i Æblehaven: Koncerter, krea, boldspil og fællesspisning!

Tag dit barn med til sommerfest i Æblehaven, hvor vi skruer max op for hyggen og den gode sommerstemning! Det er for grundskolebørn i alle aldre. Det er gratis, så I møder bare op.

Der vil være forskellige boldspil, krea-bord med perlesmykker og live musik, når de lokale unge indtager scenen. Dagen byder også på hyggelig fællesspisning udendørs, hvor der bliver serveret lækker hjemmelavet mad til 20 kr. per person. Vi ses til en festlig sommerdag!

Det sker:
Fredag 7. august kl. 14 -21, Æblehaven 180, 4000 Roskilde. Det er gratis at deltage. Mad og drikke er dog selvbetalt.

Panna Streetfodbold: Tricks og turnering
Alle boldgade børn er inviteret til drop-in Panna-fodbold torsdag d.23. juli 13-15. Pannahouse kommer og viser frem af deres tricks og afholder en turnering for at finde Roskildes nye Panna Champs.

Panna er et streetfodboldspil, hvor man skal bruge vilde tricks og finter for at besejre sin modstander.
Det handler om at udtrykke sig igennem sine tricks, kreativ udfoldelse og gensidig respekt. Og – det handler selvfølgelig også om at vinde.

Det sker:
Torsdag 23. juli kl. 13 -15, Boligselskabet Sjælland, Københavnsvej 106B, 4000 Roskilde. Gratis. Drop-in.

Pilates: Styrke, ro og fællesskab

Større børn fra 6. til 10. klasse er inviteret til sjov pilatestræning, der giver ro i hovedet, god energi og sved på panden. Husk tilmelding.

Til pilates laver vi simple øvelser, der styrker core-musklerne, gør dig mere smidig og giver ro på tankerne. Pilates handler også om god energi og fællesskab – ikke om præstation. Vi hepper og hjælper hinanden igennem øvelserne, så du behøver ikke have prøvet pilates før for at deltage.

Det sker:
Onsdag 5. august kl. 11:30-12:45. Casa Bailar, Industrivej 44C, kld., 4000 Roskilde. Tilmeld jer på Sjov Feries hjemmeside. Der er rift om pladserne, og vi forventer, at I dukker op.

Se det fulde program for Sjov Ferie på: sjovferie.roskilde.dk

Pressefoto