Mærk fortiden – bliv fortidsdetektiv. I påskeferien kan man komme helt tæt på fortiden. Hør om marinarkæologens arbejde og undersøg spændende fund fra havets dyb. Tag også med på handelstogt med Stormanden Ottar – en rundvisning for hele familien.

Der er masser af sjove og lærerige aktiviteter for hele familien i Påskeferien. Påskeferie på Vikingeskibsmuseet 1. – 10. april 2023

Mærk fortiden
For 60 år siden udgravede arkæologer fem fantastiske skibe i Roskilde Fjord. Fundet er i dag berømt verden over, fordi skibene afslørede mange hemmeligheder om vikingernes søfart. Det var en kæmpe udgravningsopgave og krævede dygtige specialister til håndtering og konservering af de gamle skibe, så de kunne bevares for eftertiden – og resultatet ses i dag i Vikingeskibshallen, hvor de smukke skibe står med Roskilde Fjord og de skiftende årstider som bagtæppe.

I påskeferien sætter vi fokus på marinarkæologernes arbejde i fundværkstedet, hvor I kan udforske og analysere ældgamle fund hentet op fra havets dyb af museets marinarkæologer igennem de sidste mange år.

Tag med på handelstogt
Det var skibe som de fem, der er udstillet på Vikingeskibsmuseet, der gjorde de skandinaviske folk i stand til at rejse længere end nogensinde før og sætte deres aftryk på verdenshistorien. Havet blev forbindelsen til fjerne lande og skibet blev grundlaget for hele samfundet.

Kom tæt på vikingernes handelstogter på familierundvisningerne, hvor I kommer på togt med stormanden Ottar…

På egen hånd rundt på museet
I kan også blive fortidsdetektiver, ved at tage på jeres egen skattejagt rundt på museet med et opdagelsessæt i hånden. Der er en præmie ved gennemført mission. (Betalingsaktivitet, 25 kr. inkl. opdagelsessæt og præmie).

Digitale oplevelser på egen hånd
Download Audioguide og MuseumsMysteriet
Sæt strøm til de gode historier om de fem vikingeskibe, der er udstillet i Vikingeskibshallen.

Audioguiden er en familievenlig, dramatiseret lydfortælling, der tager børn og voksne med tilbage til dengang, vikingeskibene sejlede havene tynde.

I kan også hjælpe Astrid med at løse MuseumsMysteriet – et digitalt spil, der fører jer rundt mellem vikingeskibene og igennem historien om vikingernes vilde rejser.

Medbring en smartphone og download Audioguide og MuseumsMysteriet gratis via ‘Useeum’-app’en.

Entré:
Familiebillet for 2 voksne og alle børn under 18 år: 230 DKK
Voksne: 125 DKK
Sæsonkort: 180 DKK
Børn 0-17 år: Altid gratis entré

Vikingeskibsmuseet i Roskilde:
Vindeboder 12, 4000 Roskilde, tlf.: 46 300 200

Læs her. 

PR-foto Vikingeskibsmuseet