Oplev en underfundig dramatisering af Halfdan Rasmussens tekster. Café Teatret opfører LIVET ER EN MORGENGAVE tirsdag den 7. marts kl. 19.30 på Gimle.

En mand sidder i en have og nyder … eller nyder er måske for meget sagt? Hvordan endte han i denne have – og hvorfor lige den have? Og hvordan er det nu det er? ”Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor. Der står en krokus i min have, der står øller på mit bord”.

Halfdan Rasmussens digte, tosserier, børnerim og erindringer bliver brugt som baggrund til at fortælle en eksistentialistisk historie om et mandeliv med både glæder, sorger, svigt og trofasthed – og familiebånd.

På scenen ses Jesper Asholt som Den Danske Mand – akkompagneret af komponisten, kapelmesteren og pianisten Morten Wedendahl og bassisten og arrangøren Elo Lindhardsen.

Det er der kommet en lun, underfundig og humoristisk forestilling ud af.

“Dybt imponerende & Hjertevarm – En Aftengave til Publikum!”
Frederiksborg Amts Avis & Sjællandske Medier – ★★★★★ – 

Billetter kan købes på Roskilde Teaters hjemmeside roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen.

Spillested: Gimle, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde
Tidspunkt: Tirsdag den 7. marts 2023 kl. 19.30

Medvirkende: Jesper Asholt
Musikere: Morten Wedendahl og Elo Lindhardsen.
Manuskript: Jesper Asholt
Instruktion: Jacob Morild
Producent: Café Liva

Varighed: 1 time og 50 min. inkl. pause

Pressefoto Jesper Asholt