Hvad er kunstig intelligens overhovedet? Algoritmekunstner og teknologiformidler, ADA ADA ADA, giver sit personlige bud tirsdag den 23. juni klokken 16.30 til 18 på musikscenen på Roskilde Bibliotek. Efter oplægget byder professor Søren Bro Pold på en rundvisning og et glas at drikke i biblioteksudstillingen Er der brug for mennesker?
Om oplægget
I dette oplæg med algoritmisk kunstner og teknologiformidler ADA ADA ADA får du indblik i hvad der sker, når kunst og krop går i samspil og modspil med kunstig intelligens. ADA giver svar på spørgsmål som: Hvad er kunstig intelligens overhovedet? Hvordan forstår det sig på mennesker? Hvordan påvirker det os? Og ikke mindst: Hvad kan kunsten fortælle os om teknologien?
Rundvisning i udstillingen Er der brug for mennesker?
Efter oplægget vil der være et glas vin eller vand i biblioteksudstillingen: Er der brug for mennesker?
I udstillingen vil du blive guidet af Søren Bro Pold, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur i Aarhus og leder af forskningsprojektet Human-AI Collaboration.
Tid, sted og tilmelding
Oplægget kommer til at foregå tirsdag den 23. juni klokken 16.30 til 18 på musikscenen på Roskilde Bibliotek. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på Roskilde Bibliotekernes hjemmeside under Arrangementer | Roskilde Bibliotekerne.

Dato: 23-06-2026
Sted: Roskilde Bibliotek
























