Fra den 1. januar 2023 træder to nye klimakrav i kraft for at bidrage til, at CO2-udslippet fra nybyggeri minimeres. Skal du bygge nyt hus i 2023, har du ansvar for at overholde kravene. Skal du bygge nyt? Så skal du være opmærksom på de nye klimakrav.

Pressefoto Videncenter om Bygninger Klimapåvirkninger

Fra den 1. januar 2023 træder to nye klimakrav i kraft for at bidrage til, at CO2-udslippet fra nybyggeri minimeres. Hvis du skal bygge nyt hus i 2023, har du ansvar for at overholde kravene.

En stor del af Danmarks årlige CO2-udledning kommer fra byggeri. Når vi træder ind i det nye år, bliver der derfor indført to nye klimakrav, som stiller krav angående CO2-påvirkningen fra nybyggeri.

Overordnet skal kravene være med til at sikre, at klimapåvirkningen fra byggeri reduceres. Thilde Fruergaard Astrup, leder af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger, siger:

“Det er afgørende, at vi nedbringer CO2-belastningen fra byggeri, så vi kan nå Danmarks klimamål. Der er bl.a. en stor klimapåvirkning fra nye byggematerialer, og de nye klimakrav fra 2023 skal tage hul på at nedbringe denne. Der er lagt op til en gradvis stramning, men i første omgang er det kun det ene af de to krav, der rammer privatpersoner, der skal bygge nyt hus i 2023 eller 2024,” siger hun.

Gælder for boliger og andet opvarmet byggeri
Klimakravene vil i hovedtræk gælde for boliger og andre typer af nybyggeri, som er opvarmet til over 5°C. Det svarer til ca. 2/3 af alt nybyggeri i Danmark, herunder nye parcelhuse, etageejendomme, kontorbyggerier, skoler m.m. Sommerhuse er ikke omfattet af klimakravene.

Klimakravene bliver føjet til Bygningsreglementet og vil gælde for nybyggeri, man søger om byggetilladelse til fra den 1. januar 2023.

For boligejerne er det i første omgang et krav om dokumentation
Det første klimakrav kommer til at gælde for privatpersoner, der vil bygge nyt fra 2023. Kravet betyder, at bygherren – fx en kommende boligejer – skal dokumentere klimapåvirkningen fra nybyggeriet med en klimaberegning, dvs. en livscyklusvurdering (LCA) over en periode på 50 år. Man kan populært sagt kalde dette for et CO2-regnskab, som skal laves uanset bygningens størrelse.

Denne dokumentation skal være på plads og være indsendt til den kommunale myndighed, før man som bygherre kan få en ibrugtagningstilladelse for bygningen.

Det andet klimakrav går ud på, at nybyggeri over 1.000 m2 skal overholde en grænseværdi for maksimalt CO2-udslip fra materialer og energiforbrug. Det rammer altså i første omgang ikke parcelhusejerne, men det vil det komme til fra 2025, hvor byggeriets størrelse ikke længere spiller en rolle.

Hvad skal du gøre som kommende boligejer?
Ofte vil man som kommende ejer af et nybyggeri have rollen som bygherre, og dermed har man ansvaret for, at klimakravene bliver overholdt. Som regel vil den klimaberegning, der skal laves, i praksis blive løst af boligejerens rådgiver, totalentreprenør eller typehusfirma.

Har man søgt om byggetilladelse før 1. januar 2023, skal nybyggeriet ikke overholde kravene, selv om byggeriet først går i gang i 2023.

Har du spørgsmål til klimakravene, eller hvad du skal gøre, kan du kontakte Videncenter om Bygningers Klimapåvirkning for gratis vejledning. Det kan du gøre på www.ByggeriOgKlima.dk eller info@ByggeriOgKlima.dk

Kilde.