Lørdag og søndag den 3.-4. oktober 2026 kommer Nordic Card Show x PokeKon til Roskilde Kongres- og Idrætscenter med samlekort, turneringer, workshops og aktiviteter for hele familien.

I år fejrer Nordic Card Show 5-års jubilæum, og arrangørerne lover et større event med flere aktiviteter, eksklusive oplevelser og masser af overraskelser i løbet af weekenden.

Nordic Card Show samler entusiaster af samlekort på tværs af alder og erfaring. Her mødes både børn, voksne, nybegyndere og dedikerede samlere med en fælles interesse for trading cards.

Mere end 100 stande

På markedsområdet vil der være over 100 stande, hvor gæsterne kan købe, sælge og bytte alt fra vintage Pokémon-kort til nyere TCG-udgivelser.

Der bliver også turneringer og spil i populære universer som Pokémon TCG og Disney Lorcana samt workshops og aktiviteter for både børn og voksne. Det kan blandt andet være vurdering af kort, introduktion til spil, kreative aktiviteter og konkurrencer.

Derudover kan gæsterne møde kendte navne fra kortmiljøet, content creators og samlere. Der vil også være display cases og eksklusive kort til udstilling.

Fra hobbyprojekt til stort samlingssted

Nordic Card Show blev grundlagt i 2021, hvor interessen for blandt andet Pokémon, Magic, sportskort og andre samlekort voksede kraftigt.

Det begyndte som et hobbyprojekt med ønsket om at skabe en platform, hvor samlere kunne mødes, handle, bytte og dele deres interesse.

Det første event blev afholdt i Holbæk og tiltrak 200-300 besøgende. Siden er Nordic Card Show vokset og har blandt andet afholdt udsolgte shows i Aarhus og København.

I 2024 var Nordic Card Show blandt andet med i Bella Center under Copenhagen Gaming Week, hvor den samlede messe havde over 12.000 gæster.

Praktisk information

Lørdag den 3. oktober 2026 kl. 10.00-17.00
Søndag den 4. oktober 2026 kl. 10.00-16.00

Hal D
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

195 kr. for adgang begge dage
110-165 kr. for adgang lørdag eller søndag

Der er 750 gratis parkeringspladser ved centret.

Arrangør:
Nordic Card Show ApS

Køb billet her:

Nordic Card Show x PokeKon i Roskilde | 3.–4. okt. 2026

Pressefoto

Dato: 03-10-2026 til 04-10-2026
Sted: Roskilde Kongres- og Idrætscenter

Del gerne dette