Niels Hausgaard gør sig ikke umage for at forklare titlen – men det er en tanke, der er værd at tygge lidt på.

I 2026 vender han tilbage med et nyt show, og endnu en gang har han Rikke Thomsen med som musikalsk makker. Sammen skaber de en stemningsfuld og reflekterende aften med satire, sange, samhørighed og skæve betragtninger – leveret med lige dele alvor og underspillet humor.

Tiden inspirerer ikke til megen munterhed – men det skal nok gå
Hausgaard er, som vi kender ham: lun, indsigtsfuld og umiskendeligt rolig midt i verdens støj.
I Rikke Thomsen har han fundet en medspiller, der bringer noget andet og nyt ind i salen – en yngre stemme med egne historier og melodier. Forskelligheden mellem dem er ikke et benspænd, men en styrke.

Og måske – måske – får publikum endda en frisk version af “Er De dus med Himlens fugle”.
Det hele kan ske.

Glæd dig til en særlig aften i Roskilde Kongres- og Idrætscenter med to markante personligheder, der sammen skaber et rum for eftertanke, finurlighed og fælles fodslag – uden at råbe.

Lørdag d. 24. januar 2026
Kl. 19:30 – 21:30.

(Dørene åbner kl. 18:30)

Sted

Sal A
Roskilde Kongres- og Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000 Roskilde

750 gratis parkeringspladser

Bestil billetter: 

Sammen kaster vi den første sten | Hausgaard i Roskilde

Foto: ABW